Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6i4 C. BASTRUP VII
Byen Charlotte Amalie paa St. Thomas bestod den Gang egentlig
kun af en enkelt Gade; den havde 2,050 Indbyggere og to Kirker, en
luthersk og en reformert; foruden Kastellet, Christiansfort, var der et
Batteri ved Havnen, »Waterfort«. Trods sin glimrende Havn var Byen
altsaa endnu ret ubetydelig.
Den Indskrænkning i Handelsfriheden, som fandt Sted i 1777, be-
virkede en anselig Prisstigning paa Øerne for europæiske Varer, og
denne Omstændighed i Forbindelse med de gode Konjunkturer, som
skabtes af den nordamerikanske Frihedskrig, gjorde Handelsudsig-
terne saa fordelagtige, at der oprettedes et nyt vestindisk Kompagni
med en Aktiekapital paa 500,000 Rdlr. Dette »Vestindiske Handels-
selskab« fik ikke Monopol paa Handelen, men det fik i sin Octroi af
11. Maj 1778 adskillige Begunstigelser. Staten tilsikrede Aktionærerne
4% Rente af deres Indskud i de første to Aar, mod at Udbyttet i den
Tid blev henlagt til Forøgelse af Kapitalen. Selskabet fik Oplags-
frihed for alle Varer, det førte til København; dets Skibe blev fritagne
for Havne-, Laste- og Rangonpenge, Toldfrihed for alle Varer, der
brugtes til Udredning af Skibene samt Fritagelse for Øresundstold af
Kaffe. Det forpagtede Told- og Konsumptionsintraderne af Kaffe
i Danmark, Norge og Hertugdømmerne for 20,000 Rdlr. og alle Told-
intrader paa St. Thomas for 16,000 Rdlr.
Alene den sidstnævnte Post var en udmærket Forretning for Sel-
skabet; Toldindtægterne, der i 1777 havde beløbet sig til samme Sum
som Forpagtningsafgiften, voksede enormt under Frihedskrigen og
naaede i 1782 280,000 Rdlr., for saa atter at dale i 1784 til 33,000 Rdlr.
Skønt Selskabet saaledes var stærkt begunstiget, blomstrede ogsaa
den private Handel paa Vestindien i Krigsaarene, — der var nok at
gøre for alle. Medens Skibsfarten i Krigens første Aar endnu var be-
skeden, — der afgik i Tiden fra Oktober 1778 til December 1780 kun
18 Skibe fra Danmark til Vestindien, — opnaaede den senere et impone-
rende Omfang. I 1781—83 udsendtes der ikke mindre end 465 Skibe
(paa 40—160 Komm. Læster); i 1782 ankom der til København alene
over 100 Vestindiefarere, og Aaret efter 127.
Det var ikke Smaating, der i disse Aar hjemførtes til Danmark. Saa-
ledes i 1778—80 31/, Million Pd. Kaffe og 1780—84 15 å 16 Millioner