Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

6i6 C. BASTB UP VII Rdlr.; samtidig forøgedes Aktiernes nominelle Værdi fra 100 til 300 Rdlr., men deres Salgsværdi steg til 900 Rdlr. Tilbagegangen fulgte imidlertid hurtigt efter Fredsslutningen i Versailles i 1783. England, Holland og Frankrig optraadte nu atter som overmægtige Konkur- renter, og heller ikke inden for Landets Grænser kunde Selskabet, trods sine Privilegier, hævde sig over for de private Købmænd, der endda, da Konjunkturerne blev daarlige, forøgedes med en Udførsels- præmie paa 10% af vestindiske Produkter. Ledelsen i København var ikke energisk eller dygtig nok, og Ledelsen paa St. Thomas ødsel og uærlig. Aktiernes Kurs dalede hurtigt, og i 1785 var Selskabets Sta- tus saa slet, at man besluttede at opløse det; Staten overtog alle Ak- tierne til en Kurs af 250 Rdlr. og dermed alle Selskabets Aktiver. Øerne havde ganske naturligt høstet stor Fordel af den stærkt for- øgede Handel og de gode Priser paa deres Produkter, og mange frem- mede var flyttet dertil, men i 1789—92 led de meget under en alvor- lig Tørke, saa at adskillige Plantere maatte sælge en Del af deres Slaver til franske og engelske Kolonier for at undgaa Hungersdøden. Havde Øerne lukreret ved Danmarks neutrale Stilling under den nordamerikanske Frihedskrig, saa blev det i endnu langt højere Grad Tilfældet i Perioden 1792—1807, under Revolutions- og Napoleons- krigene, indtil ogsaa Danmark blev revet med i Krigens Malstrøm. St. Thomas var nu det eneste Marked for alle vestindiske Koloniers Pro- dukter, og dens Havn den eneste, ad hvilken de kunde komme til Eu- ropa og Amerika i neutrale Skibe. Store Masser af europæiske og ame- rikanske Varer og Provisioner kom derfor til St. Thomas for derfra at føres videre til de andre Nationers Kolonier. Havnen vrimlede af dan- ske, tyske, engelske, franske og spanske Skibe, og Masser af fremmede nedsatte sig i Byen for at faa Del i Fortjenesten. Fra 1792—1801 blev ikke mindre end 1,569 fremmede indskrevne som Borgere; Byen voksede hurtigt, der byggedes Mængder af Boliger og Pakhuse, og i 1799 havde Charlotte Amalie over 7000 Indbyggere. Handelen blev ganske vist i høj Grad forulempet af engelske og franske Kapere, og høje var Klagerne derover. Men de mere fornuf- tige Folk indsaa dog, at det var selve den Tilstand, der skabte Kaper- uvæsenet, som var Aarsag til deres vældige Fortjeneste.