Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

630 c. BASTRUP VII Buddoc, og flere andre Førere blev uden Vanskelighed arresterede, og Ordenen blev snart genoprettet. Det viste sig, at Negrene paa mange Plantager var forblevet tro mod deres Herrer og endog havde kæmpet modigt for at forsvare dis- ses Ejendom mod Oprørerne, hvorimod andre Plantager havde lidt mere eller mindre; det var dog navnlig Møbler og Madvarer, det var gaaet ud over, og Klæder og Smaating, der var røvede. Kun faa Byg- ninger var ødelagte. Og ingen Hvid var bleven dræbt. At Ødelæggelserne holdt sig inden for ret beskedne Grænser, og at ikke en eneste hvid Person faldt som Offer for Slavernes Hævn, er forbavsende og vidner i høj Grad baade om det gode Forhold, der maa have hersket paa denne Tid mellem Herre og Slave, og om en god Moral blandt Slaverne. Vel var der blandt Slaverne næppe mange, der var indfødte Afrikanere, og det var alene af den Grund naturligt, at de var af et blidere Naturel end dem, der i 1732 befolkede St. Jan; men for en stor Del maa Oprørets fredsommelige Karakter tilskrives Kristendommens mildnende Indflydelse paa Slavernes Sind. Medens det hurtigt lykkedes at dæmpe Oprøret, viste det sig ulige vanskeligere igen at faa Plantagearbejdet i regelmæssig Gang; alt for mange Negre forstod ved Frihed, Frihed for alt Arbejde — kan man egentlig undre sig over, at de Sorte i den Retning ikke stod over deres hvide Brødret — og der maatte træffes meget skarpe Foranstaltninger for at faa det nødvendige Markarbejde besørget. I Slutningen af 1848 kom Peter Hansen til Vestindien som kgl. Kommissarius og Interims-Guvernør med Fuldmagt til at træffe alle de Foranstaltninger, der var nødvendige for at komme over Vanske- lighederne, og det lykkedes ham virkelig at bringe Ro i Arbejdsforhol- dene. En Arbejderlov, som han udstedte den 28. Januar 1849, ord- nede Forholdet mellem Plantageejerne og de frie Arbejdere paa en saa tilfredsstillende Maade, at Plantagedriften atter kom i Gang, næsten i sit fulde Omfang, men ganske vist med betydelig forøgede Drifts- udgifter. Medens Ploven havde været næsten ukendt i Vestindien i det 18. Aarhundrede, kom den snart i Brug over alt, hvor det var muligt, efter Slaveriets Ophør. Den første dampdrevne Sukkermølle byggedes paa