Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

652 C. BASTRUP VII blev dømte til at brændes levende, men slap dog med Fængsel i et Aars Tid mod at antage den muhamedanske Religion. Prinsen gav endvidere straks de fremmede Købmænd Tilladelse til igen at handle paa baade Saffy og St. Cruz. For at forklare sin Handlemaade afsendte Prinsen, der nødig vilde ødelægge Chancerne for at presse flere Penge ud af de Danske, kort Tid efter en af sine Yndlinge, Jøden Samuel Sumbel til København med et Brev til Kongen, i hvilket han beklagede sig over, at Longue- ville havde villet bygge en Fæstning paa Kysten, hvor han kunde for- skanse sig og pønse paa Krig mod de troende, men Sumbel naaede først København i Marts 1752. Her havde man imidlertid hurtigt erfaret, hvad der var sket i Marokko, og allerede i November 1751 blev der gennem Admiralitetet udstedt Ordre til Kaptajn Hogland, der var højstkommanderende over de to Fregatter »Falster« og »Dok- ken« og endnu var i Middelhavet, at han skulde gaa til Saffy og søge med det gode, eller om nødvendigt og muligt med Magt, at faa Fan- gerne fri samt betyde Prinsen, at de Danske ikke ønskede Handels- monopol, men kun samme Rettigheder som andre Nationer, der havde Traktat med Marokko. I April 1752 kom Hogland til Saffy, men da han efter Ordre skulde forhandle ikke i Kongens, men kun i sit eget Navn og desuden optraadte ret anmassende, opnaaede han intet. Imidlertid var Sumbel kommet til København, hvor man ikke fandt det passende at underhandle med ham. Derimod afsendtes i Maj Maaned Fregatten »Christiansborg« til Marokko under Kap- tajn J. K. Holst, der havde Ordre og Fuldmagt til i Kongens Navn at slutte Traktat med Marokko, Sumbel sendtes tilbage med Skibet, der tillige medtog en Del Gaver, som Holst skulde give Prinsen i Kom- pagniets Navn. Holst døde kort efter Afrejsen og blev begravet i Eng- land, og man afsendte da yderligere Fregatten »den blaa Hejre« til Marokko med Kommandørkaptajn A. F. Lützau om Bord, for at denne i Holst’s Sted skulde tage Kommandoen over »Christiansborg« og underhandle med Marokko. I Lützaus Instruks stod, at han skulde skaffe Fangerne fri og sørge for, at Longueville bortsendtes med pas- sende Æresbevisninger, faa de røvede Varer tilbagegivne, slutte en