Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

658 C. BASTRUP VII mangler der i Kompagniets staaende Fond af 250,000 Rdlr., foruden de 150,000 Rdlr., som Kongen for to Aar siden skænkede Kompag- niet en Sum af 86,908 Rdlr., som ere gangne forlorne«. Dette triste Resultat havde hovedsagelig sin Grund i, at Handelen paa Marokko ikke betalte sig, men det skyldtes ogsaa for en stor Del Faktorernes Uredelighed. Kompagniets Direktører og Interessenter havde den største Lyst til at opgive det hele. Men Bernstorff, der havde været den egentlige Drivfjeder ved Kompagniets Stiftelse, troede end- nu, at det kunde bringes paa Fode. Der afsendtes i den Anled- ning en Gesandt til Marokko, Kaptajn F. K. Kaas, en Fætter til den tidligere omtalte Kaas, med Fregatten »Havfruen«, med det Hverv at betale den Gæld, Kompagniets Faktorer var kommet i til Kejseren, og at ansætte nye samt overbringe Kejseren forskellige Gaver. Han fik virkelig ogsaa Sagerne bragt i Orden, og det gik nu nogen- lunde godt en Tid, men Forholdene blev mere og mere vanskelige. Efter Fredsslutningen mellem England og Frankrig i 1762, nedsatte flere engelske Købmænd, der blev slemme Konkurrenter, sig i Saffy og Salee, og efterhaanden købte flere europæiske Nationer Fred med Kejseren og forvænte ham saa meget med Gaver, at han blev meget vanskelig at tilfredsstille. De Ekstraudgifter, som Kompagniet havde haft fra 1756 til Udgangen af 1764 til Gaver, Ambassadørrejser, Tab ved Toldforpagtning o. s. v., beløb sig til ikke mindre end 258,272 Rdlr. Af denne store Sum betalte Kongens Kasse paa Foranledning af Bernstorff i 1763 c. 83,000 Rdlr., Resten betaltes af Ekstraskatkassen i 1765, og desuden tilstedes der af samme Kasse Kompagniet 12,000 Rdlr. aarlig for at dække Tabet ved Handelen. Saa lidt lukrativ For- retningen var, stod Staten sig dog, efter Bernstorffs Mening, ved at betale for at undgaa Kaperierne. Kejseren havde imidlertid ikke været videre venlig mod de Dan- ske. Han havde i 1764 faaet den Idee at anlægge en Handelsstad og Hovedstation for sine Korsarer i Mogador, der ligger mellem Saffy og St. Cruz i en meget øde og paa den Tid næsten ubeboet Egn, og for at skaffe Handel paa Stedet tvang han den danske Konsul og Fak- toren fra Saffy til at flytte dertil allerede i 1765, skønt der endnu ikke var Huse at bo i. Faktoren i Salee fik Lov til at blive boende,