Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
658 C. BASTRUP VII
mangler der i Kompagniets staaende Fond af 250,000 Rdlr., foruden
de 150,000 Rdlr., som Kongen for to Aar siden skænkede Kompag-
niet en Sum af 86,908 Rdlr., som ere gangne forlorne«.
Dette triste Resultat havde hovedsagelig sin Grund i, at Handelen
paa Marokko ikke betalte sig, men det skyldtes ogsaa for en stor Del
Faktorernes Uredelighed. Kompagniets Direktører og Interessenter
havde den største Lyst til at opgive det hele. Men Bernstorff, der havde
været den egentlige Drivfjeder ved Kompagniets Stiftelse, troede end-
nu, at det kunde bringes paa Fode. Der afsendtes i den Anled-
ning en Gesandt til Marokko, Kaptajn F. K. Kaas, en Fætter til den
tidligere omtalte Kaas, med Fregatten »Havfruen«, med det Hverv
at betale den Gæld, Kompagniets Faktorer var kommet i til Kejseren,
og at ansætte nye samt overbringe Kejseren forskellige Gaver.
Han fik virkelig ogsaa Sagerne bragt i Orden, og det gik nu nogen-
lunde godt en Tid, men Forholdene blev mere og mere vanskelige.
Efter Fredsslutningen mellem England og Frankrig i 1762, nedsatte
flere engelske Købmænd, der blev slemme Konkurrenter, sig i Saffy
og Salee, og efterhaanden købte flere europæiske Nationer Fred med
Kejseren og forvænte ham saa meget med Gaver, at han blev meget
vanskelig at tilfredsstille. De Ekstraudgifter, som Kompagniet havde
haft fra 1756 til Udgangen af 1764 til Gaver, Ambassadørrejser, Tab
ved Toldforpagtning o. s. v., beløb sig til ikke mindre end 258,272
Rdlr. Af denne store Sum betalte Kongens Kasse paa Foranledning
af Bernstorff i 1763 c. 83,000 Rdlr., Resten betaltes af Ekstraskatkassen
i 1765, og desuden tilstedes der af samme Kasse Kompagniet 12,000
Rdlr. aarlig for at dække Tabet ved Handelen. Saa lidt lukrativ For-
retningen var, stod Staten sig dog, efter Bernstorffs Mening, ved at
betale for at undgaa Kaperierne.
Kejseren havde imidlertid ikke været videre venlig mod de Dan-
ske. Han havde i 1764 faaet den Idee at anlægge en Handelsstad og
Hovedstation for sine Korsarer i Mogador, der ligger mellem Saffy
og St. Cruz i en meget øde og paa den Tid næsten ubeboet Egn, og
for at skaffe Handel paa Stedet tvang han den danske Konsul og Fak-
toren fra Saffy til at flytte dertil allerede i 1765, skønt der endnu
ikke var Huse at bo i. Faktoren i Salee fik Lov til at blive boende,