Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

VIII KONVOIERINGER 697 kan det nægtes, at dette forholdt sig saaledes, da det bevæbnede Neu- tralitetsforbund indeholdt Bestemmelser om, at Visitation af Konvoier ikke kunde tilstedes. Den engelske Regering greb da til Vaaben og brød Skærtorsdag den 2. April 1801 Danmarks Modstand. Men saa tappert havde vort Forsvar været, at det lykkedes os at afslutte en Vaabenstilstandskon- vention 9. April 1801, i Følge hvilken Danmark blot skulde suspendere sin Deltagelse i det bevæbnede Neutralitetsforbund i 14 Uger. Rusland, hvor Kejser Poul var bleven myrdet, skiftede under hans Efterfølger Politik og sluttede en Konvention den 17. Juni 1801 med Eng- land — uden at spørge sine Allierede, hverken Sverige eller Danmark, skønt dette sidste Land havde kæmpet med Hæder for den fælles Sag. Ved den nævnte Konvention opgav Rusland det væbnede Neu- tralitetsforbunds Hovedsætninger, først og fremmest Sætningen om, at Flaget dækker Ladningen, og dernæst Sætningen om, at Konvoier ikke skulde kunne visiteres af de krigsførende Magters Orlogsskibe. Det var et haardt Slag for Danmark, dobbelt haardt fordi der ikke var andet at gøre end at bide Harmen i sig og tiltræde Konventionen, hvilket da ogsaa skete den 23. Oktober 1801. Den stolte Periode, da vort Orlogsflag vajede i Spidsen for rige Konvoier, var forbi. Det gik, som det maatte gaa, de smaa blev de smaa, men med dyb Smerte modtog Nationen Afgørelsen i bitter Overbevisning om at have lidt Uret. Lange og trange Aar skulde der gaa, inden vi fik den Oprejsning, vi fortjente. Først i 1856 vandt Reg- len om, at Flaget dækker Ladningen, international Anerkendelse ved Pariserdeklarationen, og først i 1909 fastsloges det i Londonerdeklara- tionen, at det var utilstedeligt at visitere Konvoier. I Verdenskrigen er ganske vist alle Folkeretsregler bievne totalt omvurderede, men dette skyldtes de uforudsete Krigsvaaben, og formindsker ikke den Ære, Danmark-Norge omtrent 100 Aar før indlagde sig ved at kæmpe for, hvad man i Almindelighed i Historien kalder »de skandinaviske Principper«. Naar vi i det nys behandlede kun har omtalt Indledningen til den danske Middelhavseskadres og den danske Søhandels Forhold over