Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
704
SCHAFF ALITZKY DE MUCKADELL
VIII
2. Det skæbnesvangre Aar.
Aaret 1807 sætter skarpt Skel i Danmarks Søfarts Historie. Det
var de knuste Forhaabningers Aar; Aaret, hvor en gylden og grøde-
rig Opgangsperiode for vor Handel og Søfart fandt sin endelige Af-
slutning, og det blev et Aar, der for vore danske og norske Søfolk ind-
ledede en Trængselstid uden Lige i vor Historie.
For Efterverdenen staar Ulykken og dens Omfang maaske mindre
skarpt, fordi dens Virkninger jo forlængst er svundne. Men følge vi
Datiden i, hvad der er os overleveret af historisk Materiale, Memoirer
og Breve, da slaar Sorgen i hele sin Fylde os i Møde.
Naar man nu i vore Dage er tilbøjelig til at undervurdere Ulykken
1 1807, da ligger det væsentlig deri, at Aaret 1807 tillige er Indled-
ningen til en Periode i vor Historie, hvor Nationen viste sig fra sine
allerbedste Sider. Uden Tøven og tit med Held tog vi Kampen op
med Verdens mægtigste Sønation; Landet følte, hvad dette vilde sige
og glædede sig over hvert heldigt Hug, der blev givet den forhadte
Fjende. Der er over Tiden fra 1807 til 1814 en egen saltvandsfrisk
Stemning; Landet følte mere end nogen Sinde, hvad det skyldte sine
Søfolk; og disses friske Mod og muntre Gaaen-paa virkede smittende
paa alle og enhver.
I Virkeligheden var Ulykken mægtig i Omfang og mægtig i Virk-
ninger.
Orlogsflaaden, Landets Stolthed igennem et langt Aaremaal, bort-
ført til sidste lille Kanonbaad; Koffardiflaaden formindsket i en for-
færdende Grad, selv de Fartøjer, der unddrog sig Kapring, laa
bundne i danske eller fremmede Havne.
Man finder i Verdenshistorien faa Slag af mere knusende Virk-
ning, vi skal helt op til vore Dages Verdenskrig for i den tyske Orlogs-
og Handelsflaades Skæbne at finde noget, der i Omfang kan ligestilles
med vort Tab af Sømagt og Søhandel i 1807.
Det er da naturligt at opridse, omend kun flygtigt, de skæbnesvangre
Begivenheder, der forvoldte os alt dette. Vore Søfolk færdedes jo
over alt i Verden, og de Beslutninger, der blev truffet hjemme i deres