Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

VIII DET SKÆBNESVANGRE AAR 711 lægge Haand paa den; og den 19. Juli 1807 blev da denne forfærde- lige og for vort Lands Fremtid dybt bestemmende Beslutning ved- taget i det engelske Ministerium, — væsentlig paa Initiativ af Uden- rigsministeren, Lord Canning. Bestemmelsen gik, som det saa betegnende hed, ud paa »at for- visse sig om Danmarks Sindelag ved at sende en Flaade til Øster- søen«, og Forberedelserne til Udførelsen toges med Hurtighed og Kraft. Et saa mægtigt og havbeherskende Rige, som England, havde selvfølgelig altid store Stridskræfter til sin Raadighed og kunde uden at vække Opmærksomhed sende disse afsted. Samme Dag, som Be- slutningen toges, afsejlede da ogsaa iste Afdeling af Ekspeditions- styrken, og den 22. Juli fulgte det næste Skridt i Form af Embargo paa alle Skibe i de engelske Havne, — selv Torveskibenes Fart til Them- sens Munding forbødes. Den 26. Juli afsendtes Resten af Ekspedi- tionsstyrken under Kommando af Viceadmiral Lord Gambier, og faa Dage efter fulgte de sidste Troppetransportskibe. Terningerne vare kastede, og for Danmark var det et »Hannibal ante portas«, der lød, — hvis vi havde forstaaet dets Mening ret og vidst, hvad Ekspeditionen gik ud paa. Ekspeditionen var selvfølgelig ikke den danske Regering ukendt; det vilde have været utænkeligt, at et Land med saa stor Søfart som Danmark ikke skulde have faaet Rygter for Øre; thi disse svirrede i alle engelske Havnebyer. Den Mand, der var nærmest til at høre dem, var den danske Kon- sul i London, Konsul Wolff af Huset Wolff og Dorville, og han ind- berettede da ogsaa troligt, hvad han hørte, saaledes som hans Rap- porter til Kommercekollegiet udviser. Vi har stor Interesse af at følge hans Fremstillinger, thi hos ham søgte jo en Mængde af vore Skibsførere Raad og Daad, og vi kan her fra første Haand danne os et Billede af, hvad disse maa have tænkt og følt. Allerede den 2. Juni — altsaa næsten seks Uger før Ekspeditionen endelig vedtoges — fik Konsul Wolff et anonymt Brev af følgende Indhold: »Det er nogle velunderrettede Personers Mening, at den Eks-