Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

714 SCHAFFALITZKY DE MUCKADELL VIII sige alle saadanne ugrundede Rygter og berolige vore Søfarende med den Forsikring, at hidtil aldeles ingen Anledning er forhaanden, da Collegium ikke vilde undlade, naar nogen uforudset Omstæn- dighed havde Indflydelse paa Danmarks hidtil iagttagne Neutra- litet, betimeligen igjennem de Kongelige Consuler at lade Søfa- rende meddele det Fornødne til Efterretning.« Vi har gengivet de ovennævnte Skrivelsers fulde Tekst for at vise, hvorledes alt spillede den engelske Regering i Hænde. Selv de i Eng- land værende Danske var ganske ude af Stand til at vurdere Situa- tionen, saa godt havde man i England forstaaet at tilsløre sine Hen- sigter, og saa god en Finte — ganske vist en utilsigtet, men derfor ikke mindre virksom Finte — havde den engelske Rügenekspedition været. Fra de øvrige Konsulater hører vi noget nær det samme — dog i ringere Grad — da de der vidste endnu mindre, og da Forbindelserne med Danmark var langsommere. Endnu den 31. Juli offentliggjorde den danske Konsul i Amsterdam, Dull, følgende Notice i de dervæ- rende Blade: »Fra det herværende danske Consulats Side bekjendtgøres her- ved til den danske Handels og Søfarts Efterretning, at officielle og ministerielle Beretninger ere indløbne, hvorved den beroligende Forsikring gives, at uagtet det, der er forefalden i Tønningen og uagtet adskillige danske Skibes Anholdelse og Opbringelse, her- sker ikke mindste Uenighed mellem Hofferne i Storbritannien og Danmark; heller ikke er noget forefalden, der kunde give grun- det Aarsag til den Bekymring som desaarsag hersker her.« Paa denne Dag — den 31. Juli — ankrede Fregatten »Surveillante<< med den særlige engelske Udsending, Sir Brook Tailor om Bord, i Sun- det, og Lord Gambiers Flaade var naaet frem til Højden af Gøteborg. Man kan da ikke undre sig over, at de dansk-norske Skibsførere roligt afventede Begivenhedernes Gang og fortsatte deres Rejser. Den 22. Juli blev der imidlertid lagt Embargo paa alle Skibe i engelske Havne, og Afsejling var da umulig; men ikke endda var man klar over Faren i Konsulatet. — Konsulen skriver hjem, at »Aarsagen hertil vides ikke, imidlertid formoder man, at den er foranlediget ved en