Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
T)Q THOMAS B. BANG IX Da overhuggede Sverige i December 1643 Knuden ved pludselig at angribe Danmark; vor Højhedsret over Øresund havde atter vist sig som et tveægget Sværd. Ved de Forhandlinger, der førte til Fre- den i Brømsebro, var det især Udstrækningen af den svenske Told- frihed og Kontrollen af de svenske Skibe i Øresund, der var Gen- stand for Behandling, og Danmark maatte i saa Henseende gaa ind paa de mest vidtgaaende Indrømmelser. Toldfriheden blev udstrakt til de svenske Provinser hinsides Østersøen, og det brændende Spørgs- maal om Certifikater ordnedes saaledes, at svenske Skibe, der var bal- lastede eller ladede med svensk Gods kun skulde forevise et Søpas og straks have Lov at sejle igennem; havde de fremmed Gods inde, skulde de fremlægge et Certifikat paa Godset og erlægge Told her- efter uden nogen »Inkvisition«. Kort sagt, al Undersøgelse af svenske Skibe blev for Fremtiden forbudt. Desuden gaves en Række Bestem- melser om Gennemførsel af Ammunition og svenske Troppers og Orlogsskibes Passage, der alle stillede Sverige betydelig gunstigere end hidtil. Under Krigen havde Nederlænderne støttet Sverige, dog uden at bryde endelig med Danmark. Derimod førte de samtidig en Række Forhandlinger med den danske Regering for under vore vanskelige Forhold at aftvinge os Indrømmelser i Toldspørgsmålet; og at det hele ikke blot var Ord, viste de ved i Sommeren 1645 at føre Handelsskibe igennem Øresund under militær Eskorte, uden at vi turde vove at opkræve Told af dem. For Danmark var Forholdene nu saa fortviv- lede, at vi maatte give efter for Nederlændernes Krav, og samme Dag, som vi sluttede Freden med Sverige, underskrev man den saakaldte Christianopeltraktat, der ophævede Christian IV’s Toldforhøjelser for Nederlænderne. Den ny Toldrulle, der saaledes blev fastsat, fik endda videre Betydning, idet den efterhaanden blev gældende for næsten alle de søfarende Nationer. Virkningen af de Indrømmelser, som den gamle Konge saaledes maatte gøre paa alle Punkter, maatte først og fremmest vise sig ved selve Størrelsen af Øresundstolden, og vi ser den da ogsaa i en stærk Nedgang i 1640erne. Fra omkring 400,000 Dir. i Aarene før Krigen