Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
T)Q THOMAS B. BANG IX
Da overhuggede Sverige i December 1643 Knuden ved pludselig
at angribe Danmark; vor Højhedsret over Øresund havde atter vist
sig som et tveægget Sværd. Ved de Forhandlinger, der førte til Fre-
den i Brømsebro, var det især Udstrækningen af den svenske Told-
frihed og Kontrollen af de svenske Skibe i Øresund, der var Gen-
stand for Behandling, og Danmark maatte i saa Henseende gaa ind
paa de mest vidtgaaende Indrømmelser. Toldfriheden blev udstrakt
til de svenske Provinser hinsides Østersøen, og det brændende Spørgs-
maal om Certifikater ordnedes saaledes, at svenske Skibe, der var bal-
lastede eller ladede med svensk Gods kun skulde forevise et Søpas
og straks have Lov at sejle igennem; havde de fremmed Gods inde,
skulde de fremlægge et Certifikat paa Godset og erlægge Told her-
efter uden nogen »Inkvisition«. Kort sagt, al Undersøgelse af svenske
Skibe blev for Fremtiden forbudt. Desuden gaves en Række Bestem-
melser om Gennemførsel af Ammunition og svenske Troppers og
Orlogsskibes Passage, der alle stillede Sverige betydelig gunstigere
end hidtil.
Under Krigen havde Nederlænderne støttet Sverige, dog uden
at bryde endelig med Danmark. Derimod førte de samtidig en Række
Forhandlinger med den danske Regering for under vore vanskelige
Forhold at aftvinge os Indrømmelser i Toldspørgsmålet; og at det hele
ikke blot var Ord, viste de ved i Sommeren 1645 at føre Handelsskibe
igennem Øresund under militær Eskorte, uden at vi turde vove at
opkræve Told af dem. For Danmark var Forholdene nu saa fortviv-
lede, at vi maatte give efter for Nederlændernes Krav, og samme Dag,
som vi sluttede Freden med Sverige, underskrev man den saakaldte
Christianopeltraktat, der ophævede Christian IV’s Toldforhøjelser for
Nederlænderne. Den ny Toldrulle, der saaledes blev fastsat, fik endda
videre Betydning, idet den efterhaanden blev gældende for næsten
alle de søfarende Nationer.
Virkningen af de Indrømmelser, som den gamle Konge saaledes
maatte gøre paa alle Punkter, maatte først og fremmest vise sig ved
selve Størrelsen af Øresundstolden, og vi ser den da ogsaa i en stærk
Nedgang i 1640erne. Fra omkring 400,000 Dir. i Aarene før Krigen