Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
76 BERING LIISBERG II
af Vidier og trukket over med Huder«. Ogsaa hos Plinius finder man
Udtalelser om Briternes skindklædte Baade.
En egen Slags Fartøjer af Skind, som man nærmest vægrer sig
ved at give Navn af Baade, benyttedes af Irerne i forhistorisk Tid og
kan endnu findes i Brug paa irske Floder eller Indsøer. Det er den irske
Coracle eller Kurvebaad (S. 71), en rund eller oftest lidt langagtig, af
Vidier flettet Kurv med et Tværbræt som Rotofte i Midten og een
skovlformet Aare. Medens de fleste, med et saadant Fartøj uøvede Folk,
kun vilde kunne drive det til at bevæge det i Rundkreds, har Irerne
opnaaet stor Færdighed i at pagaje sig frem i disse ejendommelige
»Baade«. Men om det er ved Hjælp af disse, de er naaet til Færøerne,
ja helt op til Island, turde dog være noget usandsynligt.
Et, som det forekommer os, afgørende Bevis for at Skindbaaden
har dannet et Mellemled, et Overgangsled mellem Egen og den spant-
byggede Træbaad, henter vi fra det sproglige Omraade, nemlig fra
den mærkelige Kendsgerning, at den senere Skibsbygning har be-
varet tekniske Udtryk, der var ejendommelige for, og efter deres Ord-
lyd kun passede for Fremstillingen af Skindbaaden. Vi siger udtrykke-
lig Fremstillingen og ikke — hvad der med senere Tiders Forhold for
Øje vilde være det naturligste — Bygningen af Skindbaaden. Thi
man talte ikke om at bygge, men om at sy Baade af Skind, idet man
lagde Vægten paa Udførelsen af den vandtætte Klædning. Og dette
Udtryk om en Baad, at den er syet af Skind, som vi træffer paa Latin
hos Plinius, genfinder vi i de nordiske Sprog, paa den Tid Sagaerne
skrives, men overført paa Træskibsbygningen. Uagtet man nu ikke
længere klæder Spanterne — Baadens Ribben — med Huder, men
med Træplanker, og selv efter at man ikke længer, som i en tidligere
Tid, sammenføjede disse med Rodtrævler eller Baand, men ved Hjælp
af Nagler, først af Træ, senere af Jærn, bruger man dog det samme
Udtryk for Sammenføjningen som i længst forsvunden Tid, nemlig
Syningen, oldnordisk »sud«.
Syning i Klæde og Skind udføres ved Hjælp af Naal og Traad,
men i Træ ved Hjælp af en Række Nagler. Den Række, eller den
Linie, som disse danner i Rangen — Planken — træder i Stedet for