Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
76 BERING LIISBERG II af Vidier og trukket over med Huder«. Ogsaa hos Plinius finder man Udtalelser om Briternes skindklædte Baade. En egen Slags Fartøjer af Skind, som man nærmest vægrer sig ved at give Navn af Baade, benyttedes af Irerne i forhistorisk Tid og kan endnu findes i Brug paa irske Floder eller Indsøer. Det er den irske Coracle eller Kurvebaad (S. 71), en rund eller oftest lidt langagtig, af Vidier flettet Kurv med et Tværbræt som Rotofte i Midten og een skovlformet Aare. Medens de fleste, med et saadant Fartøj uøvede Folk, kun vilde kunne drive det til at bevæge det i Rundkreds, har Irerne opnaaet stor Færdighed i at pagaje sig frem i disse ejendommelige »Baade«. Men om det er ved Hjælp af disse, de er naaet til Færøerne, ja helt op til Island, turde dog være noget usandsynligt. Et, som det forekommer os, afgørende Bevis for at Skindbaaden har dannet et Mellemled, et Overgangsled mellem Egen og den spant- byggede Træbaad, henter vi fra det sproglige Omraade, nemlig fra den mærkelige Kendsgerning, at den senere Skibsbygning har be- varet tekniske Udtryk, der var ejendommelige for, og efter deres Ord- lyd kun passede for Fremstillingen af Skindbaaden. Vi siger udtrykke- lig Fremstillingen og ikke — hvad der med senere Tiders Forhold for Øje vilde være det naturligste — Bygningen af Skindbaaden. Thi man talte ikke om at bygge, men om at sy Baade af Skind, idet man lagde Vægten paa Udførelsen af den vandtætte Klædning. Og dette Udtryk om en Baad, at den er syet af Skind, som vi træffer paa Latin hos Plinius, genfinder vi i de nordiske Sprog, paa den Tid Sagaerne skrives, men overført paa Træskibsbygningen. Uagtet man nu ikke længere klæder Spanterne — Baadens Ribben — med Huder, men med Træplanker, og selv efter at man ikke længer, som i en tidligere Tid, sammenføjede disse med Rodtrævler eller Baand, men ved Hjælp af Nagler, først af Træ, senere af Jærn, bruger man dog det samme Udtryk for Sammenføjningen som i længst forsvunden Tid, nemlig Syningen, oldnordisk »sud«. Syning i Klæde og Skind udføres ved Hjælp af Naal og Traad, men i Træ ved Hjælp af en Række Nagler. Den Række, eller den Linie, som disse danner i Rangen — Planken — træder i Stedet for