Læren om Naturens Almindelige Love

101 Et saadant Redffab brUges f. Ex. naar man vil bestemme Vædskernes Sammentrykkelighed. Dertil brnges et Apparat, som bestaaer af en stærk Glascylinder GG, foroven lakket med ct Messtnglaag, hvori er ind skruet et Pomperor med Stempeb E, som kan loftes eller sænkes ved Hjælp af en Skrue. Indeni Cylinderen besinder sig en Flaske A med en meget snever og ind- deelt Halsö, og man veed i Forveien hvor stor Deel af hele Flaskens 9him een Ind- deling af Roret optager. Denne Flaske fyldes næsten ganske med den Vædske, hvis Sam- mentrykkelighed man vil made. Ved Siden af Flasken er opstillet en Trykmaaler DE, som den ovenfor beskrevne, derefter fyldes det hele Apparat med Vand og tillUkkes ved Skmen F. For at forhindre Vandet i at trænge ind i Flasken, er der over dennes Ror anbragt en Glashætte C, som indeholder Shift og er saa rummelig, at Vandet, selv ved de største Tryk, man bruger, ei kommer op til den overste Dee-l, og altsaa ikke naaer Spid- sen af Roret B. Drives mi Stemplet E ned, vil det Udøve et Tryk paa Vandet i Apparates, dette trykker igjen paa Lilften i Hcrtten C og dette igjen paa Bædsken i Flasken, sammen- trykker den og bringer den derved til at synke et vist Antal Dele i Reret. Paa samme Tid trykker Bandet ogsaa Udvendig fra paa Flasken og forhindrer den derved fra at Udvide sig, hvad der ellers vilde st'ee ved det indvendige Tryk. Størrelsen af det anvendte Tryk sees paa Trykmaaleren. Ved saadanne Forsøg har man fundet, at Vandet for hver Atmosphæres Tryk bliver sammentrykker omtrent Vaoooo, men dog noget forskjelligt efter Varmegraden. En saadan Sam- mentrykning vilde Luften allerede lide ved en Forøgelse i Tryk af '/so Linie Qvægsolv. Andre Vædffer sammentryktes deels mere, deels mindre end Bandet, saaledes: