Læren om Naturens Almindelige Love

103 Affljæres Sugeroret, og man anbringer selve Pomperoret i Vand, bliver det Vandets Tryk, som fylder Pompen og en saadan Pompe vilde kunne arbeite endog i lufttomt Ot um. I denne Form kaldes den en Lestep o mve. En anden Form af Pompen anvendes jevnligt. Stemplet A er Uden Gjennemboring, men istedet derfor, gaacr fra Pompcrorets nederste Deel et Ror nd til Siden, hvori en Spærklap G aabner sig opad, og over denne er anbragt et 9tor BC, Stigroret. Hjerteklappen er Uforandret som for. Forskjellen bestaaer altsaa blot deri, at 8liften og Vandet her ved Stemplets Nedgang drives op igjennem Stigroret istedetfor for igjennem Stemplet, og Fordelen er den, at man her ved at hæve Stemplet lofter blot Bandseilen i Sugeroret, ved at drive det ned hæver den i Stigroret, medens ved den forrige Pompe begge Vandsoiler loftes ved Opgangen, hvortil altsaa fordres en storre Kraftan- strængelse paa een Gang. Afskjærer man paa denne Pompe (Sugeroret, og Pompen selv sænkes i Band, faaer man den saakaldte Trykpompe. Ved Brandsproiten maa man skaffe sig en stadig Vand- straale, hvad man opnaaer s. Ex. ved den sidst beffrevne Pompe, naar man lader Vandet fra Klappen G træde ind i en ftor Luftbeholder, den saakaldte Bindkjedel, fra hvis nederfte Deel Sprsitesiangen Udgaaer, ved Pompningens Begyndelse holdes da Sproiteslangen tiUnkket, Vandet trænger ind i Vindkjedlen, sammentrykker Lnften derinde, og forst naar Trykket bliver stort nok aabnes Slangen. Man forstaaer da, at Ban- det i den Mellemtid, da Pompen ikke virker, vedbliver at drives Ud ved den sammenpressede Ltlfts Tryk. For endnu yderligere at gjore Straalen jevn, brUges Paa de storre Sproiter to Pomper, hvis Stempler skifteviis gaae op og ned, faa at det