Læren om Naturens Almindelige Love

108 passe sin Stigen og Dalen, da det er af Vigtighed at komme ned paa et Sted, hvor man faae Fodfæste, hverken i Skov, hvor Ballonen vilde blive hængende i Trætoppene, eller Mose eller Vand. Montgolfieren vilde i den Henseende give den storste Frihed, men Faren for Ild, man ved den er Udsat for, har dog bevirket, at Charlieren som oftest foretrækkes. Om man stiger eller daler sees ved et fra Ballonen Udhæn- gende Silkebaand, som i forste Tilfælde flagrer nedad, i sidste opad; den Heide, hvori man befinder sig kan bestemmes ved et medbragt Barometer. Uagtet mangfoldige Forsiag og Forjog er det dog endnu ikke lykkedes at styre Ballonerne i vandret Retning. Grunden hertil maa fornemmelig soges deri at Ballonen er en meget stor Kugle, som naar den skal bevæges frem igjennem Lnften med en nogenlimde antagelig Hastighed, lider en overordentlig stor Modstand og fordrer en Arbejdskraft, som langt overstiger den de Reisende funne tilveibringe, paa samme Tid som Vægten af en tilstrækkelig kraftig Dampmaskine forbyder at medtage en saadan. Dertil kommer endnn at Ballonen er gjort af saa skrøbelige Matenalier, at den rimeligviis ci vilde Udholde at drives frem igjennem LUften Det er imidlertid en heldig Omstændighed, at der som oftest i forftjellige Hvider findes forftjellige Vinde, saa at det staaer i Lllftskippernes Magt ved Stigen eller Dalen at opsoge en Vind, hvis Retning er dem tjenlig. 128. Forftjellige faste og de fleste flydende Legemer ind- sUge Lnftarterne i storre eller mindre Grad. Dette kan man f. Ex. vise, naar man i en Glasklokke, A, ved Qvægsslv afspærrer en eller anden Luftart, og da lader et Stykke nylig Udglødet som flakkes ved Neddypning i Qvægselvet, stige igjennem dette op i Klokken ved b. Lilft- mægden i Klokken vil da formindskes og Qvæg- solvet stige hoiere. Den samme Egenskab har Platin i ineget fiintfordeelt Tilstand, det saa- kaldte Plalinsvamp. Forskjellige luftarter ind- suger i forskjellig Grad. Man kan forklare