Læren om Naturens Almindelige Love

8 14. Uagtet det ikke just er Sammenhængskraftens Stør- relse, det beroer paa, om et Legeme er fast eller flydende, viser det sig dog, at den er betydeligt ftørre hos de faste Legemer og navnligt hos de haarde. Betragter man Sammenhængs- kraften som en Tiltrækning imellem Legemernes Dele, skulde man maaskee synes, at naar et Legeme var sonderbrudt og man trykkede Bmdstykkerne imod hinanden, disse da maatte forene sig og atter danne et Heelt. Men idet Bmddet fleer, ville Delene ordne sig paa andre Maader, saa at det, naar Legemet er haardt, ikke er muligt ved blot Tryk at faae de to BrUdstykker i fUldstændig Berøring. Derimod lader dette sig gjore ved de blode Legemer, f. Ex. ved Vox, ved Bly, ved Jern, der ved stærk Ophedning er bleven blodt (Sam- menæltning, Sammensveidsning). Bringer man to haarde, polerede og fUldkomment sammenpassende Flader i Berøring med hinanden, hænge de kjendeligt sammen, og, naar de ere ret omhyggeligt Udforte, saa stærkt, at de ofte funne sonder- brydes uden at adflilles. 15. De flydende Legemer deles i draabeflydende Legemer eller Vædsker og luftformige. Vædflerne kunne kun sammentrykkes meget lidet; endogsaa ved særdeles stærke Tryk er Sammentrykningen næsten Umærkelig. De indtage derfor et bestemt Rnm, men deres Figm retter sig paa Gmnd af Delenes indbyrdes Bevægelighed efter Karrets, hvori de befinde sig. De luftformige Legemer derimod sammentryktes allerede kjendeligt ved en ubetydelig Kraft, og naar man for- styrrer det Rvm, hvori de befinde sig, udvide de sig og op- fylde det om det end gjeres nok saa stort. Udgydes Vædflerne i smaa Mængder, danne de sig til Draaber (hvoraf Benævnelsen draabeflydende), og vise derved en Sammenhæng imellem de enkelte Dele, medens hos Luft- arterne Udvidekraften synes at være den langt overveiende, saa at Sammenhængskraften ved dem flet ikke spores. Blandt Bædskerne bemærker man nogle, hvis Dele selv ved en meget lille Kraft hnmc omflyttes imellem hinanden.