Læren om Naturens Almindelige Love

119 det i dette Tilfælde ikke Udbreder sig t Skaalen, men beholder sin Draabeform, heller ikke kommer det til at koge, og et Ther- mometer, hvis lille Beholder anbringes i Vanddraaben, viser, at dennes Varmegrad ikke overstiger 77 °. Lader man Skaalen langsomt afkjoles, vil Bandet pllldseligt Udbrede sig i den og fordampe med en lille Explosion. Grunden til dette Forhold maa soges i den Omstændighed, at Vandets Bedhængning til Skaalen ved den hole Varmegrad er meget formindsket, saa at Berøringen kun er ufulbftænbig og endnu bliver det mere ved de Dampe, som danne sig paa Nanddraabens Underflade og ligesom bærer den op. Larmen kan derfor kun langsomt med- deles fra Staaten til Vandet, og naar dettes Varmegrad nærmer til Kogeplmktet, ville de Udviklede Dampe berøve Landet fjgesaa megen Varme, som det modtager fra Skaalen; dets Temperatur kan d-a ikke stige høiere. ■ er bckMdt under Navnet Leidenfrosts Forsog. Samme Forhold vise og- saa andre Dædfler, men Skaalen maa være desto stærkere op- hedet jo hoiere Vædfkens KogepUnkt er; for at Qvægsolvet stal vise det, maa Skaalen være hvidglødende. I denne Til- stand have alle Lædsker en Varmegrad noget lavere end deres Kogepunkt; paa Grimd heraf kan man anstille nogle ganske besynderlige Forsog. Anstilles Forsøget med draabeflydende Svovlsyrling, vil Vædflen, som koger ved -4- 8°, i den glodende Skaal beholde en Temperatm as 10°, FUgtigheden i Luften vil da for- tætte sig i Vædflen og der fryse til Is. Man seer derfor lidt efter lidt Draaben overtrækkes med en Isskorpe, og lader man nogle Draaber Band falde ned i Vædflen, blive de strax til Is. I en Vædske, som koger ved — 80" stivner endogsaa Qvægsolv midt i et glodende Kar. Man har bemærket, at man uden Skade kan dyppe Haanden i smeltet Bly naar det blot er ophedet betydeligt over SmeltepUnktet og den Iltehinde, som danner sig, flaffes bort. Heller ikke maa der paa den Deel af Haanden, som ned- dyppes, være noget Saar eller stemmede faste Legemer. Grunden