Læren om Naturens Almindelige Love

123 saa vldt dreven Bandmangel, maa Sikkerhedsventilen holdes lakket, da Aabning af den vilde befordre Afkjolingen, altsaa fremkalde Sprængningen, Bandet maa tappes nd saa snart som muligt, Ilden stakkes og Kjcdlen have Tid til at askjoles fer der paany bringes Vand ind. Kjedlens Jndmnring, som forhindrer den i at afgive sin Varme til Omgivelserne, og derfor medforer Besparelse af Brændsel, maa natmligvils falde bort paa Dampskibe og Dampvogne. Bed faabanne transportable Dampkjedler ere saavel Ildstedet som Ildkana- lerne anbragte indeni selve Kjedlen og ligesom denne forfær- digede'af Jernplader. Enkelthederne ved Kjedlens Bygning maae vi her forbigaae. Dampmaskinerne indrettes paa saa mange forskjellige Maader, at det vilde være altfor vidtløftigt her blot at om- tale de allervigtigste. Vi flnlle her blot angive at man ved de forste Dampmaskiner lod Dampen strømme ind i et Rinn der ved et Sugerør stod i Forbindelse med en lavere liggende Vandbeholder, og Uddrive Luften deraf; fortættedes derpaa Dampen tilvejebragtes et lufttomt Rum, og den Ud- vendige Lufts Tryk drev Vandet fra Beholderen op i det RUM, Dampene for havde fyldt. Indlades nu Dainpene idjen klmde man da ved deres Tryk faae Vandet drevet op igjennem et Stigror. Dampmaskinen var saaledes kun enegen Art af Pompe. Senere lod man Dampene virke i et Pompe- rør, hvori et Stempel kunde bevæge sig op og ned. Det blev loftet ved en paa en Bægtstang virkende Modvægt paa samme Tid som Rnmmet Under det fyldtes med Damp. Blev nu denne fortættet, fremkom der under Stemplet et lufttomt RUM, og Lnftens Tryk vilde da drive Stemplet ned. Det var dog forst ved de Forbedringer, Engellænderen James Watt anbragte paa Dampmaskinen at denne opnaaede fin almindelige Brugbarhed forbunden med forholdsviis ringe Bekostning. < Den væsentlige Deel af Dampmaskinen er den i om» staaende Figur afbildede Damp cylinder, som indvendigt er noiagtigt Udboret, og hvori Stemplet K Fig. I drives