Læren om Naturens Almindelige Love

128 om den er anbragt en Ring, indeni hvilken den kan dreie sig, og fra den gaaer en Stang c hen til en Vinkelvægtstang def, som Under Maskinens Gang sættes i vUggende Bevæ- gelse. Fra f gaaer en Trækstang g op tit Gliderstangen, som altsaa vil modtage den forlangte op og nedgaaende Bevægelse. Mange Enkeltheder ved Dampmaflinen funfee endnu fortjene Omtale, men vi maae i saa Henseende henvise til Maskin- læren. Paa Dampskibene har man ikke Plads til Svinghjulet, men man anvender der som oftest to jevnsides staaende Damp- mafliner som virke paa samme Krmntapaxe; men de to Krum- tappe danne en ret Vinkel med hinanden, saa at naar den ene Maskine har sin Krumtap i det dode Punkt, virker den anden aller gunstigst paa sin og den ene Maskine kommer saaledes til at hjælpe den anden. Udelod man Fortætter, Alstpompe, Koldvandspompe o.s.v., maatte man lade Dampen strømme lige Ud i Luften, naar de havde virket i Cylinderen. Dampene vilde da ikke virke saa gunstigt som for, fordi de nu forriden Gnidningsmodstanden have Luftens Tryk at overvinde. Havde Dampene saaledes havt to Atmosphærers Tryk, vilde ved Bortkastelse af For- tætteren det Halve af den bevægede Kraft gaae tabt. Havde Damptrykket derimod været 10 Atmosphærer, vilde fim Vi o af Kraften tabes, og dette Tab kan i mange Tilfælde være mindre end det som spares ved Bortkastelse af de tre Pom- per. En Dampmaskine Uden Fortætning anvendes ofte fordi den fordrer mindre Plads og er billigere end en med for- tætning, og da den arbeider fordeelagtigst naar Dampenes Tryk er stort, kaldes den en Hsitryk sina ski ne til Forfkjel ^ra den fortællende, som kaldes Lavtyksmaskine. Man har i de senere Aar indfort betydelige Besparelser ved Dampmaskinen. Det er nemlig indlysende, at naar Dampene ledes ind i Cylinderen til Stemplet har tilendebragt sin Vandring, ville de endnU være istand til at Udvide sig betydeligt og denne Udvidekraft gaaer tabt. Man foretrækker