Læren om Naturens Almindelige Love

Forfatter: S. Holten

År: 1857

Forlag: S. Trier

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 318

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 326 Forrige Næste
144 det vilde da i denne Tid tabe 6 Secunder, i 10 Dage 1 Minut. Saa store Uregelmæssigheder tunne ikke taales ved noiagtige Uhre, som bmges ved de astronomifle Observationer, og til disse bruger man derfor de saakaldte Compensation s- pendUler, paa hvis Længde Varmen ingen kjendelig Ind- flydelse faaer. En saadan Indretning er afbildet i Figmen. PendUlstangen aa', som er af Staal, bærer forneden Tverstykket dd; paa dette er befæstet de to Zinkstænger bb', som foroven bærer Tverstykket ee, hvorigjennem Pendulstangen gaaer frit. Fra dette Tverstykke gaae de to Staalstænger c'e frit ned igjennem dd og bærer forneden Tverstykket cc, der atter bærer Lindsen L, som med den nederste Kant hviler paa Mottriken r. Forsges nu Varmegraden vil Lindsen synke paa Grand af Udvidelsen af Staalstængerne aa, ec og er, men loftes deels ved Udvidelsen af Zinkstængerne bb' og deels ved sin egen Udvidelse. Da tiu baade Zink og Messing eller Bly, hvoraf Lindsen er forfærdiget, udvide sig stærkere end Staal, kan man passe Længderne af de forskjellige Stænger saaledes, at Lmdsen hverken hæves eller sænkes. 152. I Lommenhrene træder en Spiral- fjeder i stedetfor Pendnlet. Da den Kraft som fordres til at give en saadan en vis Boining staaer i Forhold til den meddeelte Boining ville dens Sving- ninger ligesom Pendulets være ligetidige; den sættes i For- bindelse med et SvinghjUl, Uroen, som ved sin storreMasse deels gjor Svingningerne langsommere, deels sætter Fjedren istand til at standse GanghjUlet i dets Bevægelse. En Forsgelse af Varmegraden vil giøre Fjedren deels lcengere deels flappere og af begge Grmide ville Svingnin- gerne blive langsommere. For at nndgaae denne Ulempe ved