Læren om Naturens Almindelige Love

151 de nndtpUnktflyende Kræfter ville forholde fig som Afstanden. Sættes den lille Kugle i en endnu storre Afstand fra Axen vil den trække den store med sig. Befæster^ man paa Axen et Kar med Vand og dreier det mndHl Landet hæve sig ved Karrets Sider, og bliver Om- dreimngen tilstrækkelig hurtig, vil Bunden endog blive- tør- En Kugle, som ved en bevægelig Stang er ophængt ved Axen vil Under Omdrejningen fjerne sig fra Axen og det desto mere jo hurtigere Omdrejningen er. Man vil forovrigt let kunne Udfinde flere Forjog med dette Apparat. Jorden er næsten en Kugle og vilde være det ganske naar den var overlädt^ül^Delenes indbyrdes Tiltrækninger; men den dreier sig om fin Axe een Gang i hvert Dogn. Derved fremkommer en midpunktflyende Kraft, ifølge hvilken alle dens Dele stræbe at fjerne sig fra Axen og Jorden bliver fladtrykt saaledes at Wqvators Diameter bliver omtrent Vm>o ftone end Jordens Axe. Bel er denne Forskjel kun lille, men da Jordens Diameter beløber sig til 1719 Mile bliver den dog henved en 6 Mile, saa at et Plmkt i Wqvator ligger- næsten 3 Mile længer fra Midpunktet end Polen. Tyngden. 157. Pi have ved flere Lejligheder omtalt Tyngden som Aarsagen til Legemernes Fald og til det Tryk, Vægten, de udove imod Understøtningen, naar Faldet forhindres; vi have betragtet Tyngden som en Tiltrækning, Jorden udover paa alle Legemer, ifolge hvilken disse stræbe at bevæge sig hen- lmod dens Midpunkt. Efterat vi nu have omtalt Lovene for Bevægelsen, maae vi betragte denne Kraft, som vi aldrig tunne uddrage os, noget nærmere. Vi have forudsat at alle Legemer falde lige hmtigt; men skylde nu Beviset derfor. Det er indlysende, at et Legeme med en stor Masse ikke paa Grund af denne kan falde hur- tigere end eet med en lille; thi i samme Grad Massen forsges vü den bevægende Kraft, Lægten, ogsaa forsges og Hastig-