Læren om Naturens Almindelige Love

177 Denne Afstand imellem to Vanddele, som til samme Tid be= siude sig paa samme Sted i Kredsløbet, kalder man Bolgens Brede, der atter beftaaer af Bølgebjerget, hvor Vandet er hoiere end oprindeligt, og Bølgedalen, hvor det er lavere. Af ovenstaaende Fremstilling seer man, at Bolgen gjennem- lober sin Brede i den Tid, Vanddelene bruge til at Udfore et Kredslob, og at Bolgens Hvide er lig med Hoiden af Vand- delenes kredsformige Baner. Slige Bevægelser funne natmllgviis ikke indskrænke sig til Overfladen alene, men maae, selv naar de ere frembragte der, meddele sig til de lavere Vanddele. I faa Henseende ere Forholdene dog forfljellige efter Omstændighederne. Er Vandets Dybde mange Gange stone end Bolgernes Brede, som Tilfældet er med de af Vinden i det dybe Hav frembragte Bolger, faa blive alle Vanddelenes Baner Cirkler, der dog aftage hmtigt eftersom man fjerner sig fra Overfladen, saa- ledes at Diameterne af Banerne i en Dybde lig Bolgens Brede fun er V»»s af den ved Overfladen, og formindskes i samme Forhold hver Bolgebrede man gaaer dybere. Saa- danne Lolger skride desto hastigere frem, jo stsrre deres Brede er, og Hastigheden er dobbelt faa stor for en fire Gange saa stor Brede. Naar derimod Bolgens Brede er mange Gange stsrre end Vandets Dybde, som Tilfældet er med de Bolger, Maanens Tiltrækning frembringer i Ebbe og Flod, ere Ba- nerne langstrakte i vandret Retning; den lodrette Diameter tiltager med Afstanden fra Bmiden, men den vandrette Dia- meter bliver den samme i alle Dybder. Disse Bolgers Hastig- hed tetter sig alene efter Vandets Dybde og er saa stor som ben, et Legeme vilde opnaae ved at falde igjennem det Halve af denne. Da Dandhoiden nu er mindre unter Bølgedalen end Under Toppen, maa denne bevæge sig med storre Hastighed end him og altsaa efterhaanden indhente den, og det er Gran- den til, at naar saaadanne Bolger lobe op ad en Flod, vil Bandet brvge kortere Tid til al stige end til at falde. 180. Kaster man en Steen i stillestaaende Band vil 12