Læren om Naturens Almindelige Love

208 standen foroges, formindfles den Mængde 2$, som trænger md i Diet, men i samme Forhold formindfles ogsaa den af Billedet i Diet bedækkede Flade og dette vil altsaa blive lige stærkt belyst enten Gjenstanden er nær eller fjern. Det for- ftaaer sig at Uklarhed i Luften formindsker Lysindtrykket. Havde man to Lysgivere, som seete fra samme Pnnkt syntes ligestore og havde samme Klarhed, vilde de i dette Punkt frembringe ligestærk Belysning, saaledes vilde en KUgle paa 1 Tommes Tværlinie i en Afstand af 9 Fod tilsyneladende have samme Sterrelse som Solen, og naar den tillige havde samme Klarhed, vilde den frembringe samme Indtryk paa Diet, da den netop vilde kunne ffjule Solen for Diet. Belysningen af en vis Flade rettet sig desnden efter den vinkel. Under hvilken Lysstraalerne træffe Fladen, og bliver desto mindre jo mindre denne Vinkel er. Naar Solen saaledes staaer 30" over Horizonten, belyser den Jorden kun halv saa stærkt som naar den stod lige over vore Hoveder. Ved Mid- dagstid belyser Solen om Sommeren Jorden hos os omtrent 4S Gange saa stærkt som ved Vintersolhverv. Er Lysgive- rens Synsvinkel meget stor, komme Straalerne fra dens for- fljellige PUnkter Under forfljellige Vinkler, og naar man vil beregne Belysningen Under saadanne Forhold, maa der tages Hensyn hertil. Det kan saaledes beregnes, at et Sted paa Solens Overflade er belyst omtrent 50,000 Gange saa stærkt som Jorden Under de gUnstigste Forhold. Vil man sammenligne to Lysgiveres Evne til at belyse eller med andre Ord deres LysformUer, har man dertil fun eet Middel. Diet kan nemlig siet ikke bedomme Forholdet imellem to Fladers Belysning, men kun om de ere ligestærkt belyste eller hvilken af dem er lysest, og selv denne Bedøm- melse bliver Usikker, naar ikke Fladerne støde Umiddelbart op til hinanden, eller naar der er nogen Farveforfljel i Belys- ningen. Til den Slags Undersøgelser bruger man egne In- stnlmenter, de saakaldte Lysmaalere eller Photometers der som oftest ere meget sinipelt indrettede.