Læren om Naturens Almindelige Love

19 holdes i Hvile ved to ligestore og lnodsatte Bestræbelser til Bevægelse. Saaledes vil et Legeme være i Ligevægt, naar det drages til modsatte Sider af ligestore Kræfter, eller naar det paavirkes af tre Kræfter, hvoraf den ene er lige saa stor som ResUltanten af de to andre, men gaaer i den modsatte Retning. I Almindelighed ville efter det Foregaaende to bevægende Kræfter være ligestore, naar Masse gange Hastighed for dem er lige, og dette vil saaledes blive Betingelsen for at de holde hinanden Ligevægt. 31. De fremsatte Love indeholde det hele Grundlag for Bevægelseslæren, men da Bevægelsen selv frembhder temmelig indviklede Forhold, ville vi begynde med at afhandle Lovene for Legemernes Ligevægt. Vægtstangen og Tyngdepunktet. 32. Naar et Legeme dreier sig om en Axe indseer man let, at de Dele af Legemet, som befinde sig længst borte fra Axen, komme til at bevæge sig med den storfte Hastighed, og at Hastigheden ftaaer ligefrem i Forhold til Afstanden fra Axen. Herpaa grunde sig Lovene for Vægtstangen, hvor- ved man forstaaer en Stang, som kan dreie sig om en Axe, og paa hvilken man kan lade Kræfter virke. For imidlertid at gjore Sagen saa simpel som mulig, kunne vi tænke os Vægtstangen som en Uboielig Linie uden Vægt, og at de Kræfter, som virke derpaa ere Vægte, som ophænges paa Stan- gen. En saadan Vægtstang kaldes en mathematisk. 33. Lad i Figmen ab forestille en mathematisk Vægtstang, som kan dreie sig om Punktet c, Hvilepunk- tet, hvilket vi forst ville antage ligger i Stangens Midte. Lad os tænke os to ligestore Vægte, p og q, ophængte ved Enderne altsaa i ligestore Afstande fra Hvilepunktet, saa er det øjensynligt, at de to Vægte ville 2*