Læren om Naturens Almindelige Love

246 at der af Gjenstanden dannes et Billede og dette Billede betragtes igjennem et Ocular. I Almindelighed frembringes det forste Billede af en Samlelinse, men ved nogle Kikkerter, de saakaldte Speilteleskoper, fleer det ved Hjælp af et Huul- speil. Vi ville forst betragte de sædvanlige Kikkerter. Den hollandske eller Galilæifle Kikkert, opfunden omtrent 1609, bestaaer af en Samlelinse som Objectivglas og en Spredelinse som Ocular. Vender man Objectivet A henimod en fjern Gjenstand vil der omtrent i en Afstand lig Brændviden dannes et omvendt og formindsket Billede af den, saa at Billedet vilde dannes i o' n', naar man fra Objectivets Midte seer Gjenstandens overste Punkt i Retningen Ao, det nederste i Retningen An. Men foran dette Billede er det straalespredende Ocular B anbragt, der bringer de Straaler, som vilde lobe sammen i o' til at spredes, som om de Udgik fra n", dem, der vilde lobe sammen i o' til at spredes som om de Udgik fra o", idet nemlig Lysstraalen Bo', hvis den fandtes, vilde gaae ubmdt igjennem Linsen og det indbildte ForeningspUnkt for de Straaler, som vilde lobe sammen i n' altsaa maa ligge i denne Linie. Holder man nu Diet tæt bagved B vil man i n" o" see Billedet af Gjenstanden som vel ikke er større end denne, men sees under en storre Syns- vinkel og derfor giver et storre Billede i Diet. Man seer let, at Kikkerten viser Gjenstanden opret. Jo storre Objecti- vets og jo mindre Ocularets Brændvide er desto mere for- storrer Kikkerten; men man anvender ikke disse Kikkerter til at frembringe stærke Forstorringer, fordi man kun overseer et lidet Rum i den, og dette har« atter den Grund, at Straale-