Læren om Naturens Almindelige Love

248 236. Bed Speiltelefloperne er det et Htmlspeil, der frembringer Billedet af Gjenstanden, hvilket Billede da betrag- tes igjennem et sædvanligt Omlar; men der maa træffes en særegen Anordning for at ikke Iagttagerens Hoved skal komme imellem Gjenstanden og Speilet. Dette kan f. Ex. skee paa den af Newton foreflaaede Maade, hvor AB er Himlspeilet anbragt paa Bnnden af et ved den anden Ende aabent Ror, hvis MUnding MN vender henimod Gjenstanden. Af denne vilde Speilet danne et omvendt Billede nm; men forend dette dannes, træffe de tilbagekastede Lyskegler et plant Speil CD, der danner en Vinkel af 45 Grader med Rorets Axe, og tilbagekaster dem hen imod Rorets Side, hvor Bil- ledet dannes i n'm' og betragtes igjennem Ocillaret E. Andre Indretninger, hvorved det Samme opnaaes, vilde det blive noget vidtløftigt at beskrive. 237. Da man begyndte at forfærdige storre Kikkerter, mærkede man at de led af betydelige Feil, idet Billedet altid var farvet, og som Folge deraf Utydeligt. For at gjore denne Feil saa ringe som muligt, maatte man give Objectivet en meget stor Brændvide, og man brugte Kikkerter paa 130 Fods Længde eller endog mere; men et Ror af saadan Længde vilde blive altfor Uhandeligt; man opstillede derfor Objectivet paa et Mastetræ og brilgte egne Indretninger til at stille det og Ocularet. Newton forsogte at befrie Linserne fra Farve- adspredelsen; men af de Forjog, han anstillede, kom han til det Resultat, at det var umuligt, og anvendte derfor sin Omhn paa Indretningen af Speiltelestoper. Forst da Dolland havde viift Muligheden af at fjerne Linsernes Farveadspredelse,