Læren om Naturens Almindelige Love

256 bare Stoffer der let funne antændes, naar Spellet er nogen- lnnde stort. I Mangel af Solflin kan bet samme vises ved Hjælp af to HuUlspeile, som stilles i nogen Afstand ligeover- for hinanden. Anbringer man nemlig en Kurv med Glober ved Brændpunktet i det ene Speil, ville Varmestraalerne, som træffe Speilet, tilbagekastes indbyrdes parallele til det andet Speil, der vil forene dem ved sit Brændpunkt. . Her frem- bringes da saa hoi en Varmegrad, at Svovlstikker og Fyr- svamp meget let antændes endogsaa i en Afstand af en sex Alen fra Ildkurven. 244. Den Omstændighed, at Varmestraaler og Lys- straaler folge ganske de samme Love, har fremkaldt den For- modning, at de ere eet og det Samme, altsaa Svingninger i Mtheren, og at disse Svingninger frembringe Lysfornemmelse naar de komme til at gjore Indtryk Paa Seenerven, Varme- fornemmelse naar de gjore Indtryk paa de almindelige Fole- nerver. Men herved fremkommer den Vanskelighed, at der jo, som vi have feet, ere Varmestraaler, som ikke gjore Indtryk paa Diet, det var nemlig Tilfældet med de mindst brydbare; men Vanskeligheden hæves let; thi da Diet for storste Delen bestaaer af Vand, der fim i meget ringe Grad gjennemtrænges as disse Straaler, indsees det, at de ikke t’mjne naae ind til Seenerven og altsaa ikke gjore Indtryk der. I disse Straa- ler maae Mhersvingningerne være langsommere end i det yderste Rode. Man vil af denne Betragtning forstaae, hvorfor Lege- merne ved stærk Ophedning blive glodende. Thi efterhaanden som Varmegraden stiger, fremsender Legemet bestandigt mere og mere brydbare Straaler, som omsider funne trænge ind til Diets Baggrund, og der frembringe Fornemmelsen af det mindst brydbare Lys. Udsender Legemet endnu mere brydbare Straaler, vil det, son. Erfaringen ogsaa viser, nærme sig mere og mere til den ftlldkomment hvide Glodning, som indtræffer, naar Straaler af alle Arter udgaae fra Legemet.