Læren om Naturens Almindelige Love

258 straalede og den modtagne Varme. Man kalder denne Til- stand Udvexlings Ligevægt. Opstiller man to Brændspeile overfor hinanden og anbringer i Brændpunktet af det ene et Thermometer, i Brændpunktet af det andet et Stykke Is, vil Thermometeret synke, ikke fordi Isen Udstraaler KUlde, men fordi Thermometeret Udsender flere Varmestraaler til Isen end det modtager derfra. 247. Varmevirksomheden kan altsaa forplantes ved Straaling, hvor da de fjerne Legemer blive opvarmede Uden at den RUmopfyldning, Straalerne gjennemløbe, bliver det. Men Forplantningen kan ogsaa stee paa en anden Maade. Opvarmer man den ene Ende af en Metalstang, vil den lidt efter lidt blive opvarmet over det Hele, saaledes at de Dele, som ligge nærmest Varmekilden blive stærkest og tidligst op« hedede. Man siger da at Stangen leder Varmen. De Le- gemer i hvilke Ledningen foregaaev forholdsviis hmtigt kalder man gode Varmeledere, dem, hvori Varmen knn meget van- fleligt forplantes, flette. Til de gode Varmeledere hore navn- lig Metallerne, men de lede ikke alle lige godt, hvorom man kan overbevise sig ved at overtrække Stænger med lige Længde og Tykkelse, men af forskjellige Metaller med Vox og ophede dem eens ved det ene Ende. Voxet vil da smelte nærmest ved Varmekilden, men vaa en Kobberstang vil ben smelte paa et længere Stykke end paa en Jernstang, og paa denne atter paa et længere Stykke end paa en Blystang. Glas, de fleste Steenarter, de organise Legemer, Haar, Fjer o. s. v. cre siette Varmeledere. Dædskerne og de luftformige Legemer ere saa flette Varmeledere, at man funbe tvivle paa at de ledede Varmen, og naar de endda kUnne opvarmes temmelig hmtigt, er Grunden ben, at de ved Opvartningen sættes i Strøm- ninger saa at alle de enkelte Dele efterhaanden Udsættes for Varmekildens Paavirkning. Af denne Grund ere ogsaa de porose Legemer, der indeholde megen Luft som Afle, Kulstøv, Dllun, o. s. v. overordentlig flette Varmeledere, da den i dem indeholdte Luft ikke kan komme i frie Stramninger.