Læren om Naturens Almindelige Love

281 ten omgivet Leder, vilde den blive saa intensiv at ben meget hurtigt vilde meddele sig til Luften og gaae tabt. Man har imidlertid et Middel hvorved dette forhindres. Lad MN fore- stille en Glasplade, hvis Sider til noget fra Randen ere belagte med Metalplader A og B, saa vil, naar Belægningens sættes i Forbin- delse med Elektriseermaflinens positive Con- ductor, den positive Elektricitet udbrede sig paa ben, virke fordelende igjennem Glaspladen og tiltrække den negative, frastøde den positive Elektricitet i B. Sættes nu den sidstnævnte Belægning i ledende Forbindelse med Jorden, vil den positive Elektricitet blive afledet og den negative, som nu bliver ene tilbage i B, vil drage den positive i A ind til Glaspladen. Men herved bliver den ydre Side af A næsten blottet for Elek- tricitet, kan altsaa modtage mere fra Maskinen, men dette bliver, naar B bestandigt holdes afledet til Jorden, ligeledes for stsrste Delen draget md til Glaspladen, og Belægningen A kan paa saadan Maade modtage en mange Gange ftorre Elektricitetsmængde end naar den blot var isoleret. Den Mængde -i- E, som findes i B er ikke ganske tilstrækkelig til at ophæve A’å + E; men jo tyndere den isolerende Plade, der adskiller begge Belægninger, er, desto mindre Forskjel vil der være imellem de to Elektricitetsmængder, og desto mere af den i A samlede Elektricitet vil, paaGrund af den mindre Afstand, drages ind imod Glaspladen. Den belagte Glasplade kaldes en Ladmngstavle, og den siges at være ladt, naar den paa beskreven Maade har mod- taget Elektricitet. Har man ved Belægningerne ophængt HyldemarvskUgler s og b i tynde Metaltraade, vil b naar Ladningen er fuld- fort hænge lodret, hvorimod a giver et stærkt Udflag. Bort- tages Forbindelsen imellem B og Jorden, og man da berøret