Læren om Naturens Almindelige Love

291 lebøø maae vi, da vi maa holde os fra altfor store Vidtlof- tigheder, betragte dem. 274. Beroringselektriciteten knnde fun paavises ved For- sag' der fordrede stor Omhu, naar de stulde give paalidelige ResUltater, og den blev derfor betvivlet af Mange indtil Volta lærte at fortstærke den saa meget det fhitbe være. Dette lt'ete ved den saakaldte Loltafle Soile, Undertiden med Urette kaldet den Galvaniske. Denne bygges som oftest af Zink- plader, Kobberplader og Papskiver, som ere gjennemtrilkne med en ledende Vædfle f. Ex. en Oplosning af Salt; det skeer saa- ledes: I ledende Forbindelse med Jorden lægges en Kobber- plade, paa den en Zinkplade, derpaa en Papskive, derpaa atter Kobber, Zink, Pap, og saaledes videre bestandigt i samme Orden. Betegner man nu ved 2 den elektriske Forffjel imellem Zink og Kobber, saa vil den nederste Kobberplade, som er i ledende Forbindelse med Jorden, faae Elektriciteten 0; Zinkpladen, som hvilerpaa den, vil blive + elektrisk og igjennem den nederste Papskive meddele + Elektricitet til den oberste Deel af Seilen saalænge indtil den har Elektriciteten + 2. Den næste Kobberplade vil igjennem Papfliven have modtaget den samme Elektricitet, + 2; men Zinkpladen, den er i Berøring med, maa da have en Elektri- citet + 4, som meddeelt igjennem den næste Papflive vil give den tredie Kobberplade Elektriciteten -s- 4 og Zmkpladen den berører + 6. I Figmen, hvor man har tænkt sig en Soile af sire Led eller Pladepar, vil den overfte Kobberplade faae 4- 6, og oberste Zinkplade + 8; men man indseer, at for hvert nyt Pladepar, man foier til, vil den oberste Zink- plades Elektricitet foreges med 2, saa at en Soile^ paa 100 Pladepar, som forneden stod i ledende Forbindelse med Jorden, vilde foroven have en Elektricitet af 200, det er 100 Gange saa stærk som den Elektricitet, et eneste Pladepar vilde frembringe. Byggede man Seilen i omvendt, 19*