Læren om Naturens Almindelige Love

294 sættes i Forbindelse med Zinket i det næste, Kobberet i dette med Zinket i det næste o. s. v. Voltas Soile er en saadan sammensat Kjede. Da i denne ethvert Led frembringer en elektrisk Strom i samme Retning, vil man, idetmindste i mange Tilfælde, kunne forstærke Strømmen ved at forege Ledenes Antal. Man kan natmligviis bruge forffjel- lige Metaller og Vædffer. Som positivt Metal brUges i Almindelighed Zink, men som oftest amalgameret, det vil sige overhuffet med Qvægsolv, hvorved man opnaaer, at Metallet bedre modstaaer Vædflens chemifle Indvirkning og desuden bestandigt holder sig blank, hvad der ellers ikke er Tilfældet, da det Zink, som gaaer i Handelen indeholder fremmede Metaller, som blive tilbage, medens Zinket opleses. Som negativ Leder bruges Kobber, Platin eller Kul. Til ledende Vædfle bruges i Almindelighed fortyndet Svovlsyre, forstjellige Saltopløsninger, Alkalier og lignende. Men giver man den enkelte Kjede den ovenomtalte simple Indretning, taber den hurtigt fin Kraft; anvendes en flet ledende Vædfle, forlænges Virkningen men bliver svagere og omvendt. Det er forst i det sidste 20 Aar man har lært at indrette gal- vaniske Apparater, som i længere Tid (nogle Dage) kunne ved- blive at virke usvækket. Disse Kjeder kaldes constante og have det Særegne, at hvert Metal er nedsænket i en egen Vædske og de to Vædsker ere adskilte fra hinanden, men dog i ledende Forbindelse med hinanden ved et porvst Legeme, som oftest ved en Mellemvæg af svagtbrændt Leer. Figuren viser et Gjennemsnit af Daniells Apparat, det forste constante, man havde. Inden i et cylindrisk Kobberkar BK K befinder sig en porøs Leercylinder LL og indeni denne atter en amalgameret Zinkstang Z. Indeni Leercylinderen er der fortyn- det Svovlsyre, udenom den, altsaa i Be- røring med Kobberet er der en Oplosning af Kobbervitriol (svovlsimrt Kobberilte). Grunden til, at man herved opnaaer en constant Virk-