Læren om Naturens Almindelige Love

297 stærk Strom, Udfælde Metallerne sig som lost sammenhængende Dele, hvori ofte (Bly) tmuffe Krystalformer, der ligne en Vegetation, vise sig; mener den elektriske Strom svag og stadig Udfælde de sig som faste sammenhængende Masser. Man har i de senere Aar benyttet sig af denne Omstændighed til at overtrække et Metal med en Hinde af et andet, altsaa forsølve, forgylde, forkobre Paa galvanisk Vei. Men ved at lade Kobber Udfælde i større Tykkelse har man kunnet lage meget troe Kobberaftryk af Medailler og andre Kimftgjenstande, og ved denne galvanoplastiske KUnft endogsaa af stukne Kobberplader tilvejebringe Aftryk, som kunne benyttes istedetfor Originalen, der altsaa bevares. Det Nærmere herom hen- horer dog til det reent teckniske og maa forbigaaes her. 277. Leder man den famme elektriste Strom successive lgjennem flere Vædsker der adflilles i deres Bestanddele, viser det sig, at den chemifle Virkning i dem alle er lige stor. (Sr der f. Ex. Band i alle Kar, vil, uden Hensyn til Mængden af den tilsatte Syre, uden Hensyn til Ledernes Figm og Af- stand, i alle Karrene Udvikles ligemeget Brint og ligemeget Ilt. Har man i eet Kar Band, i et andet smeltet Chlorby og i et tredie en Oplosning af svovlsumt Kobberilte, vil den i det forste udviklede Iltmængde netop være istand til med det i det andet Udskilte Bly eller det i det tredie Udskilte Kobber, at danne Blyilte eller Kobberilte, medens den Brint, som Udvikles t det forste netop vil kunne danne Chlorbnnte (Saltsyre) med det i det andet Kar Udviklede Chlor, eller Vand med det i tredie udviklede Ilt. Det viser sig derved at den chemifle Birkmng uden Hensyn til det paavirkede Stof er bestemt ved Styrken af den elektriste Strom, og at denne staaer i For- hold til den Vandmængde, den i en vis Tid kan adskille. 278. Adflilles Vand ved den galvaniske Strom og man bmger Ledere, som ikke forbinde sig med nogen af Vandets Bestanddele, ville disse Ledere tilbageholde paa Overfladen Noget af de to luftarter, fljondt det ikke kan sees. Ved dette Overtræk fremkommer en Modstand imod Strømmen, som