Læren om Naturens Almindelige Love

32 tegnet som loftet fra det vandrette Underlag. Bægtstangen er gsennembrudt, hvorved dens Vægt, men ikke dens Stivhed kjendeligt formindskes. Under Bogstaverne a og b sees de trekantede Tappe, som bære Skaalerne d og e. Disse ere nemlig ved Traade af Silke eller Metal ophængte ved Bol- lerne k og i, som igjen ere befæstede i to Staalplader, der hvile paa de omtalte Tappe. 1 er Tungen, paa hvilken en lille Kugle kan flydes op eller ned, hvorved man har det i sin Magt at hæve eller sænke Tyngdepnnktet. Tungen be- væger sig foran en inddeelt Bue s, og flat, naar alt er i Hvile pege paa den midterste Streg. Inddelingen gjvr det muligt at angive Udflagets Størrelse og derved tildeels flutte sig til Overvægtens. Udenom den Støtte, som bærer Hvile- punktets Underlag, kan et Hylster, h, bevæges op og ned; det holdes sædvanlig oppe ved en Spiralfjeder, der ei er synlig i Figuren, men kan trykkes ned ved en ved q anbragt Knap. Dette Hylster bærer igjen paa de to Arme g, g en Ramme, som, naar den er loftet, bærer de Staalplader, ved hvilke Skaalerne ere ophængte og tillige Enderne af Bægtstangen. Sænkes Hylsteret, og tilligemed det, Rammen, komme Skaa- lernes Plader til at hvile paa de tilhørende Tappe, Vægt- stangens Tap til at hvile paa Underlaget, og Vægten har sin fulde Bevægelighed. Vægtskaalen maa nnder Vejningen staae i en Glaskasse for at Strømninger i Luften ei skulle komme til at virke paa den. De Fordringer, man Mer til en almindelig Vægt, som bruges i Handel og Vandel, ere ikke meget store. Kan Bægtstaalen give Udslag for en Overvægt, som er Vaooo af Byrdens, maa den ansees for god. Men til noiagtige Deininger er en saadan Vægt ikke nær tilstrækkelig. Ved mindre Vægte har man opnaaet en Noiagtighed af Vaooooo, ved ftørre en Noiagtighed af Viooooooo af Veiningsgjenstan- dens Vægt. 47. Kun naar Vægtstangsarmene ere lige lange, ville ligestore Vægte holde hinanden Ligevægt paa Vægtskaalen, og