Læren om Naturens Almindelige Love

34 Læxz $" *> Bægtstangsarnl. 'ti saa lang som den, hvorpaa Bei- ningsgjenstanden anbringes. Man bruger da Dægtlodder, hvis Vægt er en Tiendedeel af deres Benævnelse (Vio Pund for et Pnnd, o. s. v.), hvad der især ved større Byrder er særdeles beqvemt. 50. Paa et andet Princip beroer Bismeren, som er en Bægt- stang AB, der dreier sig om en Tap c. Paa den ene Arm er paa en Tap a anbragt en Krog h, hvorpaa Gjenstanden som skal veies, bliver ophængt. Skydevægten P paa den lange Arin flyttes da frem eller tilbage til Ligevægt er opnaaet, og man seer da, at ifølge Loven for Vægtstangens Ligevægt, vil Gjen- standen W veie 2, 3, 4 Gange saa meget som P, naar Af- standen cn er 2, 3, 4 Gange saa stor som ca. Ved Indde- lingen, som anbringes langs ad Armen cA, kan man ligefrem • Mæse den Vægt, som Byrden har, naar Skydevægten paa et vist Sted holder den i Ligevægt. Bismeren kan kun bruges hvor der ei gjores Fordring paa stor Nøjagtighed. 51. Til Veining af smaa Gsenstande anvender man ofte den saakaldte Vinkelbisrner eller Brevvægt, som umiddelbart ved Udflaget angiver Gjenstandens Vægt. Dens Indretning sees af omftaaende Figur, hvor ABC forestiller Bægtstangen, som dreier sig om Pnnktet C; ved k er ophængt den Skaal eller Krog, der er bestemt til at modtage Beinings-