Læren om Naturens Almindelige Love

46 fline er umulig, netop fordi Mastinerne ikke formaae at forege Arbeidet eller frembringe Kraft; eller rettere fordi kun en Deel af det Arbeide, som anvendes til at sætte Maskinen i Gang, kan anvendes til at lofte Byrden. Tænkte man sig at den bevægende Kraft blev frembragt ved en Vægt, som Tilfældet vilde være med et Uhr, saa vil, saasnart Bevægelsen begynder, TygdepUnktet af hele Maskinen synke. SkUlde nu Bevægelsen bestandigt fortsættes, maatte Tyngdepunktet bestandigt synke og omsider komme langt nedenfor Maskinen, hvad der natm- ligviis er en Umulighed, saa at det Urimelige i en saadan Tanke viser sig, fra hvad Side vi end betragte den. Hvad der har foranlediget Mange til at arbeite paa denne utaknemmelige Sag, er den Tro, at der i Paris eller London er udsat en Uhyre Præmie for ben, som kan løse Op- gaven; men dette er saa langt fra at være Tilfældet, at ethvert Forsiag as den Art strax bliver afviist ilden engang at kunne blive bed omt. Legemernes Spændighed og Styrke. 67. Et Legeme kaldes spændigt eller elastifl naar det, efter at man ved Paavirkning udenfra har forandret dets Figur, atter antager den oprindelige Figur, saasnart Paavirkningen ophorer. Alle Legemer ere tildeels spcendige men i meget for- fljellige Grader. Saaledes ere Tin og Bly meget lidet spæn- dige, Staal, Elfenbeen og Glas derimod i meget hoi Grad (13). Spændigheden kan yttre sig paa forskjellige Maader: ved Strækning, Sammentrykning, Boining og Snoning. 68. Naar en overalt lige tyk Stang fastgjores i lodret Stilling ved den overste Ende og man ved den nederste op- hænger en Vægt, vil Stangen blive længere. Er denne For- længelse kUN meget lille, vil Stangen, naar Vægten tages bort, trække sig sammen igjen til den oprindelige Længde og saaledes vise sig fUldkommen spændig. Saalænge dette finder Sted, vil Forlængelsen ligefrem staae i Forhold til den stræk-