Læren om Naturens Almindelige Love

53 Man vil af disse Tal see, i hvor hoi Grad Metallernes Styrke kan forandres ved den Behandling de Underkastes, navnligt viser Messing overordentlige Forfljelligheder i saa Henseende. Led Anvendelsen kommer det som oftest an paa at bestemme Stangens Tykkelse saaledes, at den ikke sønder- rives af Byrden, og man bor da ikke nærme sig til de ovenfor angivne Tal; men Træarterne kunne i Længden fim udholde en Belastning as V4 til 13 af den, der vilde sønderrive dem, Metallerne i Reglen kun Vi». 76. Naar den Kraft, som boler en Bjelke, foreges til- strækkeligt, vil Bjelken brydes. Den dertil nødvendige Kraft bliver i samme Forhold storre' som Bjelken er kortere eller bredere; men fordobbles Bjeskens lodrette Tykkelse, fordres en fire Gange saa stor Kraft for at sonderbrvde den. Sonderbrydes et Legeme ved Stod, vil Maaden, hvorpaa Brllddet skeer, beroe paa det stodende Legemes Hastighed. Idet Legemet modtager Stedet, vil den Bevægelse, hvori dets Dele sættes, forplantes til dets omliggende Dele med en Hastighed, som beroer paa Legemets Beskaffenhed og i Reglen er størst ved de haarde Legemer. Bliver et vandret Brædt sonderbrildt af en faldende Vægt, vil Stodet have Tid til at meddele sig ligeligt til alle Nabodelene, og Brnddet foregaaer omtrent som ved en hvilende Vægt; men træffes Brædtet af en Geværkngle, vil dennes Rand alt bevirke en Knusning af Træet forend det Stod, Kuglens forreste Plmkt gav, har forplantet sig saa langt, og Brædtet vil i dette Tilfælde fim blive gjennemboret. Af samme Grnnd er det at en Glasrude, som ganske splintres ved et svagt Slag, fim bliver gjennemboret med et rundt HUl, naar den rammes af en Geværkugle i fuld Fart. Tildeels herpaa beroer det ogsaa, at en Pibestilk, som ophænges vandret ved to Menneskehaar, bliver heel ved et jevnt Tryk paa Midten, medens Haarene sønderrives; men fører man et hurtig Slag Paa Stilkens Midte, vil den brydes og Haarene holde hele. En tyk Stok af skjort Træ kan af samme Grrmd lægges paa