Læren om Naturens Almindelige Love

61 den øvrige Deel af Vædsken. Ved et Kar, der saaledes som C er snevrere foroven end forneden kommer man til samme Resultat; thi betragte vi Vanddelen m, som er i Berøring med Karrets BUnd, vil den modtage Trykket af Vædflesoilen mn; men alle de andre Vanddele, som erc i Berøring med Bunden, maae ifølge 81 være samme Tryk Underkastede, saa at den hele Bllnd lider et Tryk, saa stort som Vægten af en Pædfkesoile eghf, hvis Hvide er mn. Var Bunden meget stor og Karret foroven meget snevert, vilde man altsaa med en lille Vandmasse funne Udove et stort Tryk. Grunden hertil er den, at Karrets Sider af Vædsten modtage et Tryk ligesaa stort som Vædskedele, der befandt sig paa samme Sted; men dette Tryk gjengive de atter til Vædsten, saa at Vanddelenes indbyrdes Tryk flet ikke kommer til at beroe paa Karrets Figur. Man har betragtet denne Sætning som hoist fonmderlig og Pascal har Udtænkt et eget Apparat til at bevise dens Rigtighed. Dette bestaaer af en Messingring aa, paa hvis Erste Rand man kan fastskrue Kar af forstjellig Figur, som bh, eller cc. Den nederste Rand af Ringen er fleben plan og til denne passer vandtæt en planfleben Messingplade e, som ved en Snor er ophængt ved Vægtstangen fgh. Skmer man nu forst Karret bb paa Ringen, lægger Bægt paa Skag- len ved h og da hælder Vand i Karret til det netop begynder at trykke Pladen e ned og lobe ub, saa kan man mærke sig den Heide k, paa Snoren, hvortil Vandet maa staae for at