Læren om Naturens Almindelige Love

63 som skulle fyldes med Vand, maae ligesaavel Siderne som BUnden have anseelig Styrke. 85. Naar to Kar som s og b staae i Forbindelse med hinanden, vil Vandet i dem være i Ligevægt, naar det staaer lige hoit i begge; thi Vandet i For- bindelsesroret, der da ligger lige dybt Under begge Overflader, vil fra begge Sider modtage lige stærke Tryk og altsaa ikke bevæge sig til nogen af Siderne. Tuden paa Thech'edlen er en velbekjendt Anvendelse af denne Lov. 'haa samme Lov grunder sig ogsaa et Nivelleerapparat, som bestaaer af et langt, omtrent vandret Ror, der ved begge Ender er boiet opad. Hælder man Band i Roret ville Over- fladerne i begge opstaaende Grene ligge i lige Heide og ved at sigte fra den ene hen over den anden har man altsaa en noiagtig vandret Sigtelinie. Paa stor Roiagtighed kan dog et saadant Apparat ikke gjore Fordring. Indeholde de to Kar forffjellige Vædfler, ville Overfladerne ikke staae lige hoit, men den Vædfle staae hoiest, som har- den mindste Vægtfylde. Det samme vilde finde Sted naar en Bædske i de to Kar var opvarmet Ulige meget, da den stærkest opvarmede Deel af Dædflen vilde være stærkest udvidet, altsaa have mindre Vægtfylde og staae hoiere. 86. Sænker man et fast Legeme i en Vædfle, vil det fra alle Sider trykkes deraf, men den nederste Deel af Legemet vil modtage et storre Tryk end den Erste, og det opadgaaende Tryk altsaa blive stone end det nedadgaaende. Lad R forestille det indsænkede Le- geme, saa vil det ovenfra modtage et Tryk saa stort som Vægten af den Lædfte- masse, som vilde fylde Rinn- met NLMPQ; men nedenfra