Læren om Naturens Almindelige Love

71 b. Draabeflydende Legemer. Blod 1,06 ‘ Terpentinolie 0,87 Honning 1,45 Qvægsolv 13,60 Melk 1,03 Sovand 1,02 1,04 Olier — fra det dode Hav 1,23 ^omolie ((92 Viinaand 0,79 Linolie 0,94 Mher 0,72 Roeolie 0,91 Dl 1,03 Det forstaaer sig, at Varmegraden har betydelig Indfly- delse paa Vægtfylden, navnlig for de draabeflydende Legemer, hvoraf nogle Udvide sig meget stærkt. 94. Vægtfylden er et Kjendemærke ved Hjælp as hvilket man ofte kan fljelne imellem to Legemer, som ellers ligne hinanden. Ofte kan man ogsaa ved Vægtfylden opdage For- falskninger. Da saaledes Guldets Bægtfylde er 19, Selvets 10, Kobberets 9, vil allerede en lille Tilsætning af Solv eller Kobber til Gilldet kjendeligt formindske dettes Vægtfylde. Fremdeles da Tin har en Vægtfylde af 73.io, Bly en Vægt- fylde af ll4/io, vil en Forfalskning af Tin med Bly strax robes. Man kan imidlertid ikke af Bestanddelenes Vægtfylde beregne Blandingens, da der som oftest finder en Sammen- trækning Sted idet Blandingen Udfores. Saaledes ville 52 Potter Viinaand og 50 Potter Vand blandede med hinanden give omtrent 100 Potter Brændeviin. Kjender man et Legemes Vægtfylde kan man let finde hvormeget et vist Rum opfyldt as dette Legeme vilde veie. Da nemlig 1 Kubikfod Vand veier omtrent 62 Pund, vil en Kubikfod Stobejern, hvis Vægtfylde er 7'/s veie 7Vs x 62 eller omtrent 446 F. Ligeledes kan man af et Legemes Vægt og Vægtfylde let beregne, hvor stort Mm det indtager. 95. Det indsees let, at en Vædske vil synke tilbmlds i en anden, eller flyde ovenpaa eftersoin den har storre eller- mindre Vægtylde. Bringes i samme Kar flere Vædfler, der have forskjellig Vægtfylde, men ei kunne blandes med hin-