Læren om Naturens Almindelige Love

80 Vådskernes Udvidelse ved Varmen. 104. Hvorledes man kan paavise, at Vædskerne Udvide sig ved Varmen er allerede omtalt i Indledningen (17). For noiagtigt at bestemme hvormeget de udvide sig ved Varmen, kan man benytte en lignende Fremgangsmaade. Tænker man sig Oloret i hosstaaende Fignr til et vist Punkt fyldt med Bædske, og man iforveien ved Veining af ind- bragt Qvægsolv havde fundet, at 1 Linie af Roret optog netop Vioooo af den Bædskemængde, Roret indeholder, saa kunde man blot opvarme Otoret til en vis Barmegrad, see hvormange Linier Vædsken stiger og den vilde da have Udvidet sig ligesaa mange Titusindedele. Herved maa dog bemærkes, at Roret tillige Udvider sig, saa at det indeslutter et større RUM ved en hoiere Varmegrad end ved en lavere. Man maa derfor i Forderen have bestemt Glassets Udvidelse og da lægge denne til den Udvidelse, Dcrdflen Umid- delbart har viist. Lad os forestille os at Vædsken ved at opvarmes 40 Grader var steget 153 Linier i Roret, saa vilde dette, hvis Glasset ei Udvidede sig paavise, at den ved en saadan Opvarmning ud- videde sig 153/iooo af sit oprindelige Rum; men har man i Forveien fundet, at Glasroret Udvider sig s/iooooo for hver Grad, altsaa J20/iooooo eller 12/ioooo for 40 Grader, vil Bæd- skens virkelige Udvidelse blive 153 + 12 eller 165 Titusindedele. 105. Ved meget omstændelige Forsøg, hvis Enkeltheder vi ikke godt tzer kunne meddele, har man bestemt Ovægsolvets Udvidelse og fUndet, at det imellem Topnnkt og Kogepunkt Udvider sig temmelig eensformigt og omtrent V4440 for hver Grad; ved hoiere Varmegrader Udvider det sig desto stærkere, jo hoiere Varmegraden er. De fieste andre draabeflydende Legemer Udvide sig derimod hoist usevnt, dog i Reglen stærkest ved de høiere Varmegrader, og Ujevnheden er ftorst ved de Vædster, der lettest komme i Kog.