Læren om Naturens Almindelige Love

; j > / f/ 90 M. Kjeden holdes bestandigt spændt ved en Spiralfjeder. Ved denne Anordning kommer Enden af Viseren til at bevæge sig kjendeligt og kan angive Lilfttrykket paa en inddeelt Skive. Inddelingen, som man har afbildet som Udfort i Linier, skeer efter et nøjagtigt Barometer. I de brugelige Aneroidbarometere er Stillingen af de forskjellige Dele noget anderledes end i Figuren, hvorved blot opnaaes at Instnunentet indtager et mindre Rum. 114. Angaaende Barometerets Anvendelse som Veirglas maae vi henvise til Beirlæren. Forandringerne i Barometer- standen belobe sig knn til nogle faa Tommer og Luftens Middeltryk overskrider fim ganske lidt Trykket af en Qvæg- solvsoile paa 28 Tommers Hvide eller en Vandssile paa 32 Fods Hoide efter Pariser Maal. Vil man nu vide hvor stort Tryk Lllften Udover paa en vis Flade, bliver det Vægten af en Bandseile som har Fladen til Gmndflade og en Hoide af 32 Pariser ellet omtrent 33 danske Fod. Trykket paa en Qvadratfod bliver da Vægten af 33 Kubikfod Vand, og da een Cnbikfod Band veier 62 Pd., bliver Luftens Tryk paa en Qvadratfod i Gjennemsnit 2016 Pd., og paa en Qvadrat- t o in me 14' s, eller, na ar de noiagtige Tal benyttes, nærmere 14V? Pd. Dette kaldes een Atmosphæres Tryk. Heraf kan man (hitte, at den Luftso i le som besinder sig over hver Qvadratfod af Jordens Overflade veier noget over 2000 Pd., og man seer da hvor uhyre stor Vægten af den hele Lnftkreds, trods den tilsyneladende Lethed, maa være. Ansiaaer man Overfladen af et voxent Menneske til 15 Qvadratfod, bliver det Tryk, Luften Udover paa Mennesket, noget over 30,000 Pd. Naar vi ikke mærke det, hidrører det deels fra at Tryk- ket virker i alle Retninger paa os, deels fra at den Luft som sindes i Legemet holder Modvægt imod det ydre Tryk og deels fra Vanen. Formindskes hurtigt og stærkt den ydre Lufts Tryk f. Ex. ved Bestigning af Bjerge eller ved Opstig- ning i Luftballoner, stræber den indre Luft at bane sig Vei ud, Følgen heraf er Ildebefindende, Qvalme, Mathed, ja