Festskrift. Landsudstillingen I Aarhus

sancens Dage har ellers, baade her i Danmark og i Udlandet, været fuldstændig regelmæssig. Nyrop og hans Fæller har derimod — ligesom moderne, engelsk Bygningskunst — søgt ny Skønhed i Uregel- mæssigheden, det usymmetriske. I Aarhus skød Kampmann sin Toldkammerbygning frem mod Havnen paa en uregelmæssig Grundplan, og da næsten alle nye Kirkebygninger fik et Klokke- taarn til den ene Side, er de født skæve. Usymmetrien er bleven det forløsende Ord for moderne dansk Villabyggeri; saa at sige hver eneste dansk Villa fra det sidste Tiaar er uregelmæssig. Man ønskede at bære sin Hat, som man vilde. Dog er man i den allersidste Tid bleven lidt træt af Ektravagancerne og har atter forsøgt at vende tilbage til regelmæs- sige Tilstande. Foruden Nyrop har to ældre Arkitekter, Storck og Clemmensen ved deres kunstneriske Virksom- hed haft megen Betydning for nyere dansk Byg- ningskunst. Storcks og Clemmensens Sans for de gode Forhold i en Bygning og Clemmensens Blik for det afgørende Ornament har sammen med Nyrops og hans Fællers Glæde over Danmarks Byggeemner været Forudsætningerne for vore Dages unge dan- ske Arkitekter. Men de har desuden, paavirkede af samtidig engelsk Bygningskunst og Baroken, søgt at give deres Bygninger bløde Omrids, saa de kan smelte sammen med Luften. De holder ogsaa af Modsætningen og den fine Sammensmeltning af Lys og Skygge hen over Bygningerne, altsaa, hvad man — 70 —