Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation: Nogle Bemærkninger om Naturvidenskabernes Betydning for vor Tid

Forfatter: C. Christiansen

År: 1905

Forlag: G. E. C. Gad's Universitetsboghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 52

UDK: 50

DOI: 10.48563/dtu-0000273

Særtryk af Københavns Universitets Indbydelsesskrift, November 1905

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 62 Forrige Næste
5 Nu kom det helt anderledes. Af Spirer, som maa søges i den græske Filosofi, voksede Naturvidenskaberne frem; skøndt deres Dyrkere vare faa, havde man dog, ved Midten af det syttende Aarhundrede, af Galileis og Guerickes Forsøg og Overvejelser faaet et nogenlunde klart Begreb om Lufttrykket, og den sidste havde, som i en Forudfølelse af, hvad der skulde komme, ved sine storartede Forsøg med Luftpumpen vist, at her var Tale om mægtige Kræfter. Da man i England i det syttende Aarhundredes Slutning nødtes til at benytte Kul i stort Omfang til Brændsel, søgte man efter et Middel til at faa det til Grubernes Drift nød- vendige Arbejde udført paa en billig Maade, og det laa da nærmest at benytte den ved Kullenes Forbrænding ud- viklede Varme dertil. Af Guericke havde man lært, at det gjaldt om at skaffe et tomt Rum tilveje, og Midlet hertil laa lige for Haanden, man drev Luften bort med Vanddamp. Saaledes kom da Dampmaskinen i Brug, fra først af ganske vist i en højst ufuldkommen Form, men det sagde ikke meget, hvor Brændslet var saa billigt; en langt fuldkomnere Form fik den ved Watts Forbedringer, og siden Watts Tid er der udrettet uhyre meget for at gøre dens Konstruktion saa hensigtsmæssig, dens Drift saa billig som muligt. Her bruges Dampmaskinen som en kort Betegnelse for al den Drivkraft, der faas ved at omdanne Varme til Arbejde; en saadan ubegrænset Arbejdskilde, der ingen andre For- dringer stiller, end at man leverer dem det fornødne Brændsel, er just det, der har gjort Storindustriens sejrrige Frem- trængen mulig. III. Vilde man sammenligne Dampmaskinen med et Menneske og spørge om, hvem dens Forældre vare, da vilde vi sige, at Videnskaben var dens Fader, Haandværket dens Moder. Har den været et godt Barn? Har den i de to Hundrede Aar, den har levet, gjort sine Forældre Glæde? Stolt kan de vel være af den, men ellers? Ja overfor Videnskaben har den været alt, hvad der kan forlanges. Idet den har