Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation: Nogle Bemærkninger om Naturvidenskabernes Betydning for vor Tid

Forfatter: C. Christiansen

År: 1905

Forlag: G. E. C. Gad's Universitetsboghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 52

UDK: 50

DOI: 10.48563/dtu-0000273

Særtryk af Københavns Universitets Indbydelsesskrift, November 1905

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 62 Forrige Næste
8 tilsidt fortvivlet søge Brødet ad andre Veje, noget, som er desto sværere, jo større Nøden er. Men naar Sejren er vunden, varer Herligheden kun kort. Saa optræder med Nødvendighed Konkurrencen mellem Sejerherrerne, hvorved de svække hinanden og nødes til, med Opgivelse af deres Selvstændighed, at gaa ind under en fælles Ledelse. Dertil er man nu naaet paa mange Omraader; det er en Ordning, som har sine store Fordele, ogsaa for Arbejderne, men den har ogsaa sine svage Sider, idet den stiller Fordringer til de Ledendes Dygtighed og Overlegenhed, som kun faa kunne opfylde. IV. Den gamle Inddeling af Folket i Adel, Borger og Bonde har sin Betydning endnu den Dag i Dag. Jo mere udviklet og sammensat det borgerlige Samfund bliver, des større vil ogsaa den indre Spænding i det være, paa den kan ingen Folkerepræsentation raade Bod, den vil snarere gøre Ondet værre. Under saadanne Forhold kan Adelen og Konge- magten let blive eneste Repræsentanter for de fælles Inter- esser, det heles Vel. Heller ikke er Bondestandens Stilling væsentlig forrykket, derimod har Borgerstanden, Handel og Haandværk optaget et nyt Element imellem sig, som vi kort ville kalde Teknikken. Den er det revolutionære Element i Samfundet; dens Bestræbelse gaar ud paa at omforme alle de ældre Virksomheder efter sit Hoved, 02 den virker med en uimodstaaelig Kraft. Først søgte den at finde Plads inden for de gamle Bymure, men de bleve den snart for snevre, og nu se vi alle store Byer omgivne af et Bælte af Fabrikker, som ofte bære Guders og Gigan- ters Navne, et Udtryk for den Intelligens og Energi, som huses derinde. For Jernbanetog og Dampskibe skal der skaffes Plads, Vidundere af Broer, kæmpemæssige Stationer og Havne bygges. Alt dette er ydre Tegn, Vidner om det mægtige Arbejde, der er gaaet forud. Man tænke blot paa alle de Opfindelser, delte forudsætter. Hvor plump og