Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation: Nogle Bemærkninger om Naturvidenskabernes Betydning for vor Tid

37 ogsaa den videnskabelige Behandling af Menneskelivet; den har de fælles Træk til Udgangspunkt, paa dem hviler Nationaløkonomi, Retsvidenskab og Psykologi. Her er gaaet ud fra, at Gentagelsen er Reglen, men den modsatte Betragtning: at Gentagelse overhovedet ikke finder Sted, kan ogsaa hævdes. Matematikken hviler paa den rene Gentagelse, dens Enheder ere virkelig ens, derfor er dens Slutninger ogsaa ufejlbare, men alt er da ogsaa kun tænkt, har ingen Eksistens i Ordets almindelige Betydning. Ke- miens Enheder, som er Grundstofferne og deres vel defi- nerede Forbindelser, have noget af den samme Ensartethed, men de kunne dog ikke tilvejebringes i absolut ren Til- stand. Organismerne besidde yderligere individuelle For- skelligheder, dels medfødte, dels erhvervede, og jo højere man kommer op i Tilværelsen, desto større og desto be- tydningsfuldere blive de. Det er forstaaeligt, at man fra Naturvidenskabens Side stærkt fremdrager Sammenhængen mellem alt levende, og derfor ogsaa hævder, at der er et Slægtskab, en naturlig Sammenhæng mellem Mennesker og Dyr. Derved kan dog intet rokkes ved den Kendsgerning, at Mennesket indtager en Særstilling. At denne for en Del, den være større eller mindre, er betinget af, at der i Menneskeslægten er opstaaet fremragende Personligheder, kan ingen benægte. Den Rolle, som enkelte Folk og Slæder, enkelte højt begavede Indi- vider have spillet i Historien, er ligesaa uomtvistelig, som Aarsagerne dertil ere ufattelige. Her, hvor Gentagelsen i det væsentlige er udelukket, synes Videnskaben at staa overfor Kendsgerninger, som den ikke kan magte. At over- skride denne Skranke vilde kræve, at Mennesket kunde for- staa sit eget Væsens Natur, noget som det vilde være Vanvid at kræve af det. Et Vidnesbyrd om, at her er en uovervindelig Vanske- lighed tilstede for den videnskabelige Betragtning af Til- værelsen, have vi i den Holdning, den indtager overfor de Værker, som Menneskeslægten agter og elsker højest. Vel tager Videnskaben dem stadig under Behandling, den under-