Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation: Nogle Bemærkninger om Naturvidenskabernes Betydning for vor Tid

vil netop sige, at den ikke er en Konsekvens af noget, der var gaaet forud. Der er Anledning til at fremhæve dette i Modsætning til den megen Tale om Udvikling saavel i Naturviden- skaberne som paa andre Omraader. Vi se hvorledes et levende Væsen udvikler sig, idet det vokser og trives, men ogsaa ældes og dør; vi se Udviklingen i Fotografi og Tele- grafi og paa saa mange Omraader, hvor det ene Skridt væsentlig betinger det andet, hvor intet Nyt skabes. Men det er ikke tilladt uden videre at overføre denne Betragt- ning paa de Forhold, som her nærmest tænkes paa. I mange Tilfælde vil man meget mere finde, at Fremskridtet betinges af, at man sætter sig i Modsætningsforhold til Fortidens og Samtidens Opfattelse. Grunden dertil ligger ikke langt borte. Saasnart vi søge at samle hvad der vides i en eller anden Videnskab, optage vi ikke alene hvad der hviler paa virkelige Kendsgerninger, men vi drage tillige ofte videre gaaende Slutninger, der give os en indbildt Viden om Ting, der ligge helt udenfor vor Erfaring. Hvor sandsynlige disse Slutninger end kunne se ud, er dog intet vissere end, at Fremtiden vil finde, at det var lutter Vildfarelser. Thi der har hidtil intet Tegn vist sig til, at den menneskelige Forstand eller Indbildningskraft er i Stand til, imellem de mangfoldige Muligheder, at gribe den, der svarer til Virke- ligheden. Derfor bør man altid, naar man ikke ved virkelig Besked, vogte sig for at handle, som om man vidste Besked. Skal der alligevel handles, saa forberede man sig vel paa Følgerne. Dette er kun et Udtryk for, at Naturen er saa langt rigere og mangfoldigere end alt, hvad vi kunne ane eller drømme om. Beslægtet hermed er et andet Forhold, der virker hæm- mende, ja afskrækkende; det er Lysten til at afrunde. Den traadte tidligere stærkere frem end nu, men Fristelsen er altid tilstede; det er Lysten til at fremstille Videnskaben som noget færdigt og afsluttet; jo bedre Fremstillingen i formel Henseende er, desto mere faar man det Indtryk, at