Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation: Nogle Bemærkninger om Naturvidenskabernes Betydning for vor Tid

44 hænges ved lige lange Arme af en Vægtstang, holde hinanden i Ligevægt“. Paa denne Forudsætning hviler nu hele hans Udvikling af Læren om paralelle Kræfter. Berettigelsen til at opstille den ligger umiddelbart i, at der ingen Grund kan findes til at Vægtstangen skulde dreje sig til den ene Side snarere end til den anden; altsaa maa den være i Lige- vægt. Paa samme Maade kunde man mene, at Kant havde Ret til at fastslaa, at to Legemer, tænkte som Punkter, maatte, hvis de overhovedet virkede paa hinanden, enten tiltrække eller frastøde hinanden. Forbindelseslinien er nemlig den eneste Retning, som er bestemt ved de to Punkter; antog man, at Kraften gik i Retning af en Linie, der dannede en Vinkel med den, vilde der være uendelig mange andre Linier, der dannede samme Vinkel med For- bindelseslinien, og det var da umuligt for Kraften at vide, hvilken af dem den skulde vælge. Alligevel lader det sig ikke forsvare at opstille en saadan Sætning i en Bog, der kaldes „Metaphysische Anfangsgründe des Naturwissenschaft“, med- mindre man lægger større Eftertryk paa „Metaphysisch“ end det efter Sammenhængen er naturligt. To Magneter f. Eks. virke paa hinanden med Kræfter, der dels ville dreje dem, dels nærme eller fjerne dem fra hinanden; selv om de gøres nok saa smaa, vil denne Vekselvirkning ikke reduceres til Kræfter, der ligge i Forbindelseslinien. Ligesaa gaar det med Ørsteds Forsøg. De Legemer, der virke paa hinanden, besidde særlige Egenskaber paa Grund af Magnetiseringen og den elektriske Strøm. Man kan derfor ikke engang tænke sig Systemet opløst i sine enkelte Dele uden at Elektriciteten og Magnetismen maa forsvinde med det samme. Ampere har ganske vist godtgjort, at de elektro- magnetiske Virkninger kunne fremkomme som Resultat af Vekselvirkninger i Forbindelseslinien mellem uendelig smaa Strømdele, men ogsaa dette forudsætter en selvstændig Eksistens af disse Elementer, som ikke kan realiseres. Fra Fysikkens Standpunkt er Kants Grundsætning, ligesaa vel som Newtons Lov om Aktionens og Reaktionens