Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

87 betydelig Mængde Luft. Idet nu Brinten af samme Grund fortættes, udvikles der en saa betydelig Varme, at den kan forene sig med Luftens Ilt med den sædvanlige Varme- udvikling; herved bliver Platinsvampen glødende og tænder Brinten (Dobereiner’s Brint-Fyrtøj). Uagtet Brinten er luftformig, har den i chemisk Hen- seende fuldstændig Charakter af et Metal. Den bytter Plads med Metaller, og det er en almindelig Regel i Che- mien, at ensartede Stofler træde istedetfor hinanden (sml. ogsaa S. 41). I Overensstemmelse hermed danner den ogsaa Legeringer med flere Metaller f. Ex. Natrium (s. S. 43) og Palladium, hvilket sidste Metal optager indtil 600 Gange sit Rumfang Brint (Pdji^). I ringere Mængde forener Brint sig direkte med flere andre Metaller, med Støbejern f. Ex. ved omtrent 800°. Men de Stoffer, Brinten har overvejende Tilbøjelighed til at forene sig med, ere dog de stærkest elektronegative, Fluor, Ilt, Chlor; mindre let forener den sig med Brom, vanskeligt med Jod. Den er derfor et af vore vigtigste Redukji_onsm_i£ler o: under passende Betingelser over- fører den højere ilter, Chlorider osv. til lavere, eller he- rover dem endog al den Ilt, Chlor osv.; de indeholde. Ogsaa me.d de øvrige Metalloider med Undtagelse af de stærkt metallignende (Vismut og Tin) forener Brint sig; dog dannes disse Forbindelser sædvanlig ad Omveje. Kun med Svovl, Selen, Tellur og Kulstof kan Brint, skjønt ikke let, forenes direkte. Brinten er opdaget 1777 af Cavendish. Ilt. 0-16. M = O2. Ilt forekommer fri i Luften, som i 100 Rumfang inde- holder 21 Rumfang Ilt. I Forbindelser er den det hyppigste af alle Grundstoffer, idet den udgjør £ af Vandets, og næsten Halvdelen af alle almindeligere Bjergarters Vægt; desuden findes den i næsten alle organiske Legemer. Den fremstilles hyppigst 1. ved Glødning af for- skjellige iltholdige Forbindelser, saaledes især: