Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

Forfatter: S. M. Jørgensen

År: 1888

Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 383

UDK: TB Gl. 546 Jør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 402 Forrige Næste
100 der maa antages at være tilstede i Form af surt Salt, Ca(CO3H)2, omdannes til normalt og derved udskilles: Ca(CO3H)2 + Ca(OH)2 = 2CaCO3 + 2H2O; 3) ved Tilsætning af Natriumkarbonat (Soda), hvorved dannes normalt Kal- ciumkarbonat, som udskilles, og opløseligt surt Natrium- karbonat: Ca(CO3H)2 4" Naj2!O3 = 2Na.CO3H 4~ CaCO3. Van- dets blivende Haardhed kan hæves ved Natriumkarbonat, hvorved fældes Kalciumkarbonat og dannes opløseligt Na- triumsulfat: CaS04 -j- Na2CO3 = Na2SO4 -j- CaCO3, og paa flere andre Maader. — Flodvand og Vand i Indsøer er i Reglen blødt, idet det paa Grund af sin store Over- flade har afgivet Kulsyren til Luften, hvorved ^Calcium- karbonat har udskilt sig; ogsaa benytte mange Vanddyr dette Salt til deres Skaller. Dog er Kalciumkarbonat overvejende i Flodvandet, derefter følger Alkalisalte og tilsidst Magnium- salte. - I Havvandet er dette Forhold helt forrykket. Havvand indeholder gjennemsnitlig 3,5 Procent faste Be- standdele, hvoraf 2,7 Procent Kogsalt, derefter følger Magnium- og tilsidst Kalciumsalte. Medens nemlig Chlor- natrium og Chlormagnium enten ikke benyttes af Sødyr og Vandplanter eller dog udskilles igjen i opløselig Form, medgaaer der overordentlig store Mængder Kalciumkarbonat til de talrige Sødyrs Skaller og aflejres i uopløselig Form (f. Ex. Koraller), tilmed indesluttet i organiske Hinder, som gjøre det upaavirkeligt af Vandets Kulsyre. — Mineral- vande findes i Kilder og indeholde større Mængder af visse Salte og Luftarter (Kulsyre, Svovlbrinte, Kulstofoxy- sulfid). De alkaliske Vande (f. Ex. Vichy, Ems) indeholde især Natriumkarbonat; Svovl vand ene (f. Ex. Aachen, Harkåny) især Svovlbrinte og Kulstofoxysulfld; Jern- vandene (f. Ex. Passy, Pyrmont, Ronneby) især Ferro- karbonat eller Ferrosulfat; Saltvandene især Magnium- sulfat (Püllna, Epsom), Natriumsulfat (Karlsbad) eller Chlor- natrium. - Drikkevand maa ikke være for haardt og kun indeholde Spor af organisk Stof (kjendeligt ved Kog- ning med Guldchlorid, som i saa Fald udskiller purpurviolet metallisk Guld). Større Mængder af Chlormetaller eller