Mindre Lærebog i uorganisk Chemi
Forfatter: S. M. Jørgensen
År: 1888
Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 383
UDK: TB Gl. 546 Jør
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
100
der maa antages at være tilstede i Form af surt Salt,
Ca(CO3H)2, omdannes til normalt og derved udskilles:
Ca(CO3H)2 + Ca(OH)2 = 2CaCO3 + 2H2O; 3) ved Tilsætning
af Natriumkarbonat (Soda), hvorved dannes normalt Kal-
ciumkarbonat, som udskilles, og opløseligt surt Natrium-
karbonat: Ca(CO3H)2 4" Naj2!O3 = 2Na.CO3H 4~ CaCO3. Van-
dets blivende Haardhed kan hæves ved Natriumkarbonat,
hvorved fældes Kalciumkarbonat og dannes opløseligt Na-
triumsulfat: CaS04 -j- Na2CO3 = Na2SO4 -j- CaCO3, og paa
flere andre Maader. — Flodvand og Vand i Indsøer
er i Reglen blødt, idet det paa Grund af sin store Over-
flade har afgivet Kulsyren til Luften, hvorved ^Calcium-
karbonat har udskilt sig; ogsaa benytte mange Vanddyr dette
Salt til deres Skaller. Dog er Kalciumkarbonat overvejende
i Flodvandet, derefter følger Alkalisalte og tilsidst Magnium-
salte. - I Havvandet er dette Forhold helt forrykket.
Havvand indeholder gjennemsnitlig 3,5 Procent faste Be-
standdele, hvoraf 2,7 Procent Kogsalt, derefter følger
Magnium- og tilsidst Kalciumsalte. Medens nemlig Chlor-
natrium og Chlormagnium enten ikke benyttes af Sødyr
og Vandplanter eller dog udskilles igjen i opløselig Form,
medgaaer der overordentlig store Mængder Kalciumkarbonat
til de talrige Sødyrs Skaller og aflejres i uopløselig Form
(f. Ex. Koraller), tilmed indesluttet i organiske Hinder, som
gjøre det upaavirkeligt af Vandets Kulsyre. — Mineral-
vande findes i Kilder og indeholde større Mængder af
visse Salte og Luftarter (Kulsyre, Svovlbrinte, Kulstofoxy-
sulfid). De alkaliske Vande (f. Ex. Vichy, Ems) indeholde
især Natriumkarbonat; Svovl vand ene (f. Ex. Aachen,
Harkåny) især Svovlbrinte og Kulstofoxysulfld; Jern-
vandene (f. Ex. Passy, Pyrmont, Ronneby) især Ferro-
karbonat eller Ferrosulfat; Saltvandene især Magnium-
sulfat (Püllna, Epsom), Natriumsulfat (Karlsbad) eller Chlor-
natrium. - Drikkevand maa ikke være for haardt og
kun indeholde Spor af organisk Stof (kjendeligt ved Kog-
ning med Guldchlorid, som i saa Fald udskiller purpurviolet
metallisk Guld). Større Mængder af Chlormetaller eller