Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

Vanddamp, Svovlbrinte, Selen- og Tellurbrinte. Disse Brint- forbindelser ere Syrer, skjønt langt svagere end Haloid- syreme, og navnlig findes der talrige Analogier mellem Vand og Svovlbrinte (se S. 124) ligesom mellem Ilter ug Svovlmetaller (som bl. a. hyppig ere isomorfe) og over- hovedet mellem Iltforbindelser og Forbindelser af det divalente Svovl (sml. S. 122). Ligesom Halogenerne overfor Ilt optraadte med højere Valens, 3, 5 og 7, saaledes liave ogsaa Svovl, Selen og Tellur overfor Ilt en højere Valens, nemlig 4 og 6, og danne i Overens- iv vr stemmelse hermed Ilter af Formlerne RO2 og RO3 og IV vi Syrer af Formlerne RO.(OH)2 og RO2(OH)2. De svovlsure og selensure Salte ere isomorfe. Grundstoffernes Atomtal vise en Rækkefølge parallel med Halogenernes: F 19 01 35,5 Br 80 J 126,9 O 16 S 32.1 Se 79,1 Te 125,2 Stoffernes elektropositive Charakter tiltager i samme Orden som Atomtallene. Det samme er Tilfældet med deres Vægtfylde (Selenets ligger omtrent midt imellem Svovlets og Tellurets), med deres Damptæthed (sml. ogsaa S. 14) Smeltepunkter og Kogepunkter. Svovl. S = 32,1. M = S2. Svovl forekommer som saadant i Naturen, især i vulkanske Egne (Sicilien), dels i Krystaller, dels i krystal- linske Masser, indlejret i Gibs, Kalksten og Mergel. Des- uden som talrige Svovlmetaller, af hvilke Svovlkies, FeS2, tjener til Udvinding af Svovl og til Fremstilling af Svovl- syre, medens mange andre ere vigtige Malme, saaledes Kobberkies, CuFeS?, (Kobber); Blyglands, PbS, (Bly); Cinnober, HgS, (Kvægsølv); Zinkblende, ZnS, (Zink); Antimonglands, SbsS3, (Antimon); Sølvglands, Åg2S, (Sølv) o. in. fl. Fremdeles findes det som talrige svovlsure Salte, af hvilke mange ere meget udbredte, f. Ex. Kalciumsulfat (Gibs og Anhydrit), Baryumsulfat (Tungspat), Magniumsulfat o. m. fl. Ende- lig forekommer det udbredt i Dyre- og Planteverdenen (Æggehvidestoffer, Haar, Fjer indeholde Svovl; Kors-