Mindre Lærebog i uorganisk Chemi

Forfatter: S. M. Jørgensen

År: 1888

Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 383

UDK: TB Gl. 546 Jør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 402 Forrige Næste
181 end naar Destillationen foretages ved langsomt stigende Varme. — Brunkul give lignende Produkter, især Tjære, Paraffin og Belysningsolier (Paraffinolie). — Den tørre De- stillation af Stenkul er dog den, som har størst Betyd- ning. Hovedformaalet med den er Fabrikation af Belys- ningsgas, men samtidig bliver Kokes tilbage som et vigtigt Biprodukt, og foruden den luftformige Gas opstaaer en Mængde flygtige Stoffer, som fortætte sig og danne den vigtige Stenkulstjære. Af denne vindes bl. a. Benzol, hvoraf fremstilles Anilin; Karbolsyre, de faste Kulbrinter Nafthalin og Anthracen og endelig Asfalt og Beg. AXe Til Fremstilling af Belysningsgas ophedes Stenkullene f i liggende, halvcylinderformige Retorter af Jern eller ildfast Ler. Herved udvikles den Brint, Kullene indeholde, dels som saadan. dels forener den sig med Kulstof ti] flygtige Kulbrinter, med Kullenes Ilt til Vand, med deres Kvæl- stof til Ammoniak og med deres Svovl til Svovlbrinte. Samtidig dannes noget Kulilte, Kulsyre, Svovlkulstof og en Del Cyanforbindelser (se nedenfor). De flygtige Pro- dukter fra hver Retort ledes til et fælles vandret Jernrør, hvori største Delen af Tjæren og Vandet fortættes. Dette „Kondensationsvand“ indeholder det meste Ammoniak i I Form af forskjellige Salte og er Nutidens vigtigste Kilde ‘ til Ammoniak. Derpaa gaaer Gassen gjennem lodrette Rør. som svales med Luft, hvorved en videre Fortætning af de mindre flygtige Dele finder Sted. Endelig vaskes den med Vand og befries ved forskjellige Rensningsmidler for Svovl- brinte, Svovlkulstof, Kulsyre og Ammoniak og ledes nu til de store Gasholdere. Disse ere Klokker, som ere op- hængte saaledes, at de afspærres af Vand; i dem munde to Hovedrør, et, hvorigjennem Gassen strømmer ind, og et andet, som fører den ud i Ledningen til Forbrugerne. Omtrent Halvdelen af Gassen bestaaer af Brint, Tredie- delen af Methan, Vio-Vao af Kulilte, ligeledes Vio-’/so af tunge Kulbrinter, som betinge dens Lysevne; thi baade Brint, Methan og Kulilte brænde ined ikke lysende Flamme. Desuden indeholder den lidt Ilt, Kvælstof og Kulsyre. /, 3 )• -»r.W&P + 4 ; -*•'